Kamp om Klitschkos kongetrone

Den næste WBC-mester i sværvægt hedder enten Chris Arreola eller Bermane Stiverne

Vitali Klitschko har opgivet sit WBC-bæltei sværvægt, efter at den politiske situation i Ukraine er spidset til - sværvægtslegenden er leder af sit eget politiske parti og går efter præsidentembedet i det splittede land. (Foto: AP)
Vitali Klitschko har opgivet sit WBC-bæltei sværvægt, efter at den politiske situation i Ukraine er spidset til - sværvægtslegenden er leder af sit eget politiske parti og går efter præsidentembedet i det splittede land. (Foto: AP)

42-årige Vitali Klitschko opgav i midten af december sin VM-titel i sværvægt hos bokseforbundet WBC, og nu er en efterfølger fundet - eller i hvert fald de to, der skal bokse om bæltet.

Bokseforbundet har således beordret, at der startes forhandlinger om en kamp mellem amerikanske Chris Arreola (36-3, 31 KO) og canadiske Bermane Stiverne (23-1-1, 20 KO) om titlen.

- WBC's råd har afsluttet sin afstemningsrunde for at beslutte, hvordan hullet efter sværvægtsmesteren Vitali Klitschko skal fyldes, efter at han er blevet gjort til æresmester hos WBC og forkuserer på sin kampagne om præsidentembedet i Ukraine, skriver forbundet i en pressemeddelelse.

- Det er blevet besluttet at beordre øjeblikkelige, uafhængige forhandlinger mellem nummer 1 på ranglisten, WBC Silver world champion Bermane Stiverne, og nummer 2 og WBC International champion Chris Arreola om det ledige WBC-bælte i sværvægt, skriver forbundet.

Stiverne besejrede så sent som i april 2013 en komfortabel pointsejr over netop Arreola med 2x117-110 og 118-109 på de tre dommersedler. Arreola har også tidligere været i ringen med netop Vitali Klitschko, hvor han dog blev overmatchet og måtte give op i 10. omgang.

Også Wladimir Klitschko - mester hos WBA, IBF og WBO - har øjnene rettet mod sin storebrors gamle bælte, ligesom yngre, upcoming navne som amerikanske Deontay Wilder og engelske Tyson Fury nok ville sætte pris på at få chancen, når en vinder af Arreola vs Stiverne er fundet.

Se også: Klitschko vil have Klitschkos VM-bælte

0 kommentarer
Vis kommentarer