Kasper Bruun tilbage som Sauerland-bokser

Programmet til Nordic Fight Night i Frederikshavn 1. februar er ved at være på plads

Nordjyllands Kasper Bruun (t.v.) bokser foran venner og familie, når han efter tre års fravær er tilbage på Fight Night den 1. februar i Frederikshavn. (Foto: Thomas Sjørup)
Nordjyllands Kasper Bruun (t.v.) bokser foran venner og familie, når han efter tre års fravær er tilbage på Fight Night den 1. februar i Frederikshavn. (Foto: Thomas Sjørup)

Efter en god sejr i London over ungarske Laszlo Fazekas er den danske letweltervægter Kasper Bruun 1. februar tilbage som Team Sauerland-fighter, når der ringes til Nordic Fight Night i Frederikshavn.

26-årige Bruun (18-0-1, 4 KO) møder tjekkiske Michal Dufek (11-5-1, 7 KO), og det foran sine 'hjemmedrenge' i det nordjyske.

- Jeg ser frem til at bokse tæt på min hjemby foran de folk, der har støttet mig gennem årene, siger Pandrup-bokseren i en pressemeddelelse.

- Jeg vil gøre mit bedste for at gribe chancen og vise Team Sauerland og de danske tv-seere, hvad jeg kan. Jeg ved, at det er en stor chance for mig, siger Bruun, der sidst boksede for Team Sauerland på Fight Night i 2011.

- Der kan selvfølgelig ske alt muligt, men mit mål er at underholde og give tilskuerne en god kamp. Jeg var glad for min præstation i min sidste kamp i november, selvom jeg havde haft en lang pause og lige var blevet far, men jeg tror, jeg kan præstere endnu bedre denne gang, siger Kasper Bruun.

Også den norske 'First Lady', Cecilia Brækhus (23-0, 7 KO), er på plakaten i Frederikshavn, hvor nordmænd i dyngevis igen vil komme sejlende ind for at se, om den ubesejrede WBA-, WBO-, og WBC-mester i weltervægt kan forsvare sine titler mod franske Myriam Lamare (22-3, 10 KO), nummer to på boxrecs uafhængige verdensrangliste.

Derudover skal også Erik Skoglund, Dennis Ceylan og Micki Nielsen i kamp på stævnet i Frederikshavn. Det forlød i første omgang, at Skoglund skulle have forsvaret sit EBU-bælte i letsværvægt mod den danske hardhitter Rudy Markussen, men den kamp er udskudt til foråret.

Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen