Modvillig Froch tvinges til revanchekamp

Bokseforbundet IBF har beordret Carl Froch til at give George Groves en rematch efter kontroversiel afgørelse på deres første kamp

Carl Froch (t.v.) var i gulvet i 1. omgang mod George Groves og var generelt i store problemer i kampens start. I 9. omgang havde den rutinerede 'Cobra' dog fået vendt slaget og havde Groves i så store problemer, at kamplederen valgte at stoppe den unge udfordrer. Den afgørelse klagede George Groves over - og han har nu fået medhold. (Foto: PA)
Carl Froch (t.v.) var i gulvet i 1. omgang mod George Groves og var generelt i store problemer i kampens start. I 9. omgang havde den rutinerede 'Cobra' dog fået vendt slaget og havde Groves i så store problemer, at kamplederen valgte at stoppe den unge udfordrer. Den afgørelse klagede George Groves over - og han har nu fået medhold. (Foto: PA)

Carl Froch udtalte i sidste uge, at han gerne bokser George Groves igen efter sin kontroversielle TKO-sejr over landsmanden i november 2013. Men først vil WBA/IBF-verdensmesteren i supermellemvægt en tur til Las Vegas for at bokse mexicanske Julio Cesar Chavez Jr.

'Du kan tro nej', siger bokseforbundet IBF, der har givet George Groves medhold i en klage og nu har beordret en rematch mellem de to englændere inden for 90 dage, eller senest 24. april.

Bokseforbundet skriver i en pressemeddelelse, at rematchen begrunder sig på George Groves' klage over kampleder Howard Foster, der valgte at stoppe Groves i 9. omgang, da den unge udfordrer var i visse problemer.

Froch buhet efter dramatisk KO-sejr

- Det argument, som panelet kunne træffe en kvalificeret afgørelse ud fra, var, at kamplederen simpelthen mistolkede George Groves' undvigelser som en indikation af, at Hr. Groves var i problemer, skriver IBF.

- Panelet mener, at Groves i 9. omgang skulle have haft lov til at fortsætte, da han ikke så ud til at være alvorligt rystet og slog tilbage og prøvede at flytte slagudvekslingerne væk fra tovene, da han blev stoppet. Dertil stoppede kamplederen kampen fra en position bag Groves istedet for foran ham og så ham ikke i øjnene.

- Groves viste ikke tegn på at være rystet efter kampens afslutning. Panelet konkluderer, at det var forkert at stoppe kampen, skriver bokseforbundet, der kræver underskrevne kontrakter på revanchekampen senest 8. februar.

Rasende Groves: Kæmp eller gå på pension

Carl Frochs promotor, Eddie Hearn, har hele tiden virket vældig opsat på at lave 'Froch vs Grvoes II', idet den kamp kan lave væsentligt større omsætning end kampen mod Chavez eller nogen andre efter den kontroversielle afslutning på den første kamp. Hearn har sågar talt om at fylde Wembley Stadium til en rematch.

Hearn har dog også hele tiden slået fast, at beslutningen er Carl Frochs. Den 36-årige Nottingham-fighter kan vælge at opgive sit IBF-bælte, hvis han hellere vil noget andet end at bokse George Groves endnu en gang.

Deadline nærmer sig for Mikkel Kessler