Pacquiao på hævntogt i ny VM-kamp

Superstjernen jagter VM-revanche mod mesteren Timothy Bradley

Manny Pacquiao er klar til at generobre VM-bæltet. (Foto: AP)
Manny Pacquiao er klar til at generobre VM-bæltet. (Foto: AP)

Manny Pacquiao har i årevis konkurreret med Floyd Mayweather Jr. om den uofficielle titel som verdens bedste 'pund for pund'-bokser.

Men formen er ikke, hvad den har været for Filippinernes boksestolthed.

2012 bød på to nederlag, da han først tabte WBO's weltervægts-bælte til Timothy Bradley, inden også Juan Manuel Márquez besejrede legenden.

Se også: Pacquiao-træner antyder dopingmisbrug

Sidste år bød på en enlig sejr mod Brandon Rios, og nu er Pacquiao igen klar til en VM-kamp.

Og igen er modstanderen amerikanske Bradley i en fight om WBO's weltervægt-titel.

Bokserneer nået til enighed om en kamp, der løber af stablen i MGM Grand Garden Arena i Las Vegas 12. april.

Se også: Holyfield: Jeg slog gravid hest

Boksernes første kamp i juni 2012 endte kontroversielt med en Bradley-sejr på split decision. Den afgørelse forstod mange iagttagere ikke meget af, men da WBO efterfølgende lod fem dommere gense kampen, gav de alle sejren til Timothy Bradley.

Men nu giver han altså Manny Pacquiao endnu en chance for at hente bæltet tilbage.

- Jeg tager denne kamp for at få den respekt, jeg ikke fik første gang. Denne gang skal jeg besejre ham ligeså overbevisende, som jeg gjorde mod Marquez (Juan Manuel Marquez - red.), siger amerikaneren ifølge US Today.

Hos Promotor-giganten Top Rank, der står for kampen, glæder præsident Todd duBoef sig til 'hævnens time'.

TV: Kan Pacman komme tilbage fra brutal KO?

- Jeg tror, det bliver fantastisk. Timmy har haft et fantastisk år med sejrene over Provodnikov og Marquez, og Manny leverede en fantastisk præstation i kampen mod Rios. Jeg tror, at der er en stor efterspørgsel på kampen, siger han og fortsætter:

- For Manny er det personligt. Han vil af med det, han anser for at være en unødvendig plet på hans rekordliste. Og jeg tror, at Timmy vil sige, 'hey, det var ikke en unødvendig plet. Det var virkeligt og jeg vil bevise, at jeg er den ægte vare'. Du har to fyre, der vil kæmpe mod hinanden, og sådan er det ikke altid, siger duBoef.

Se også: Mayweather håner Pacquiao

Manny Pacquiao går ringen med en rekordliste, der rummer 55 sejre heraf 38 på KO, 5 nederlag og to uafgjorte.

Timothy Bradley er ubesejret i 31 kampe, hvor 12 er vundet før tid.





0 kommentarer
Vis kommentarer