Der blev uddelt både håndmadder, kindheste og gode, gammeldags øretæver, da tyske Marco Huck lørdag aften forsvarede sit WBO-bælte i cruiservægt mod landsmanden Firat Arslan i Stuttgart.
Kampen, der var et revanche-opgør sluttede - som det første - med en sejr til 'Kaptajn' Huck, der i sjette omgang havde Arslan i kanvassen to gange, inden kamplederen sagde stop knap to minutter inde i omgangen.
Pacquiao på hævntogt i ny VM-kampForinden havde der været tale om et tæt opgør, men da den forsvarende mester skruede bissen på, havde udfordreren intet modsvar.
- Tillykke til Marco. Jeg er ked af det på tilskuernes vegne. Jeg var godt forberedt, men han var også klar, siger taberen, der ellers havde størstedelen af publikum i ryggen.
Her er Kesslers 5 mulige modstandereHuck virkede meget motiveret af den kritik, han blev skydeskive for efter pointsejren over Arslan i 2012.
- Jeg tog for let på den første kamp. Denne gang var jeg fuldstændig koncentreret. Jeg tror, at jeg har lukket munden på mine kritikere. Nu vil jeg nyde min sejr. Selvom alle var imod mig til at begynde med, sagde min træner, at ingen kan slå mig, hvis jeg er i topform - uanset om det er i cruiservægt eller sværvægt, siger Huck, som nu kan prale af en rekordliste på 37 sejre - 26 KO's - to nederlag og en uafgjort.
Deadline nærmer sig for Mikkel KesslerFirat Arslan har nu 33 sejre - 22 på KO - syv nederlag og to uafgjorte kampe på CV'et.