Keller øjner titelkamp

Med en sejr over amerikanske Travis Hartman 12. april nærmer Torben Keller sig en kamp om europamesterskabet

Efter et halvt års kamppause vender Torben Keller tilbage til bokseringen 12. april - forude venter formentlig en europæisk titelkamp (Foto: Claus Bonnerup).
Efter et halvt års kamppause vender Torben Keller tilbage til bokseringen 12. april - forude venter formentlig en europæisk titelkamp (Foto: Claus Bonnerup).

Efter næsten et halvt års pause fra bokseringen grundet en drilsk håndskade vender Torben Keller tilbage, når der 12. april holdes Nordic Fight Night-stævne i Esbjergs Blue Water Dokken-arena.

Den 27-årige letmellemvægter møder amerikanske Travis Hartman, og bliver det til dansk sejr i det opgør, vanker der formentlig en titelkamp til Keller inden årets udgang. Det fastslår promotor Nisse Sauerland.

Se også: Modvillig Froch tvinges til revanchekamp

- I virkeligheden var Torben meget tæt at kvalificere sig til en titelkamp allerede sidste år, men så kom hans håndskade. Jeg føler mig dog ret sikker på, at han får en kamp om europamesterskabet allerede i år, hvis han formår at holde sig skadesfri og i øvrigt vinder over Hartman, siger Sauerland om chancerne for ubesejrede Keller, der er noteret for ni sejre og en enkelt uafgjort i sine ti kampe som professionel.



Kessler: Derfor er Ali ’The Greatest’



Den seneste tid har Torben Keller sparret i Hamburg med den tysk-ecuadorianske Sauerland-bokser Jack Culcay, og bulletinerne fra Tyskland lyder på, at Keller er fuldt restitueret oven på sin håndskade.

Stævnet i Esbjerg byder udover Torben Kellers kamp på opgør med blandt andre Dennis Ceylan, Abdul Khattab, Kasper Bruun og den svenske letsværvægter Erik Skoglund.

0 kommentarer
Vis kommentarer