TV: Esbjerg-dreng knockoutet i 1. omgang

30-årige Peter Gram bedyrede karrierestop, da han lørdag aften på hjemmebanen i Esbjerg blev knockoutet i 1. omgang ved Nordic Fight Night

Kun vilje og stolthed holdt Peter Gram (t.v.) stående på benene, mens hans ukrainske modstander overdængede ham med slag. (Foto: Christer Holte)
Kun vilje og stolthed holdt Peter Gram (t.v.) stående på benene, mens hans ukrainske modstander overdængede ham med slag. (Foto: Christer Holte)

ESBJERG (Ekstra Bladet): 30-årige Peter Gram skulle lørdag aften forsøge at tage sin tredje sejr som professionel ved lørdagens Nordic Fight Night i Blue Water Dokken hjemme i Esbjerg, men det gik slet ikke for hjemmebanefavoritten, der ellers var blevet klappet og hujet i ringen af en gruppe på 100 venner og familiemedlemmer.

Peter Gram kom godt og aggressivt ud, men både Esbjerg-bokseren og hans fans fik et chok allerede i 1. omgang - og en påmindelse om, at en boksekamp kan slutte brat - da den på rekordlisten at dømme ikke voldsomt skræmmende Igor Polypenko (nu 4-16-2, 1 KO) ramte den danske cruiservægter med et kæmpe hook.

På vaklende ben forsøgte Gram at bakke ud af stormen, men efter at han allerede én gang havde taget tælling i et ringhjørne blev han fanget i tovene og overdænget med tunge træffere. Kamplederen stoppede kampen, da hjemmebanefavoritten virkede forsvarsløs.

Peter Gram fik klø af ukrainer

Gram stopper nu formentlig en karriere, der ellers var startet med to sejre.

- Sådan er det. Der er ikke så meget at sige til det. Det må være slut, sagde Gram efter kampen.

- Jeg har haft lidt problemer i træning. Og når man så bliver stoppet på den måde, så kan folk da se, at det er slut, lød det trods alt med et fattet grin fra Peter Gram.

Se også: Engelsk sværvægtskæmpe i gulvet i Esbjerg

I stævnets første kamp fik københavner-bokseren Landry Kore sin profesionelle debut med en sikker pointsejr (2x 40-36 og 39-37) over fire omgange mod kroatiske Nikola Matic (nu 9-22, 5 KO).

24-årige Landry, der kom til Danmark fra Elfenbenskysten, da han var 11, styrede uden de store problemer med sit jab men blev også lidt for ofte fanget på vej ind, hvilket fik en af sidedommerne til at give en enkelt omgang til kroaten.

Se også: Khattab sejrede i blodbad

1 af 2 Landry Kore (t.v.) fik en udmærket debut i bar overkrop. (Foto: Christer Holte)
2 af 2 Kun vilje og stolthed holdt Peter Gram (t.v.) stående på benene, mens hans ukrainske modstander overdængede ham med slag. (Foto: Christer Holte)
0 kommentarer
Vis kommentarer