Dennis Ceylan udboksede solid spanier

Aarhus-bokseren Dennis Ceylan udboksede med overblik og disciplin en tidligere spansk mester

Dennis Ceylan (t.h.) tog lørdag aften endnu et skridt op i kvalitet. (Foto: Christer Holte)
Dennis Ceylan (t.h.) tog lørdag aften endnu et skridt op i kvalitet. (Foto: Christer Holte)

ESBJERG (Ekstra Bladet): Det var ikke nemt at følge op på det drama, der på Nordic Fight Night udspillede sig mellem Kasper Bruun og Anthony Yigit.

Se også: Vild ophidselse efter dansk/svensk boksedrama

Stemningen kunne på baggrund af den kamp aldrig blive andet end lidt mat, mens Aarhus-bokseren Dennis Ceylan (nu 11-0, 5 KO) tog sin 11. sejr som professionel.

Den 25-årige fjervægter var oppe mod den fysisk bomstærke spanier Ivan Ruiz Morote (nu 16-5-1, 7 KO), tidligere spansk mester.

Den danske OL-deltager fra 2012 styrede med fint overblik sin modstander fra distancen og vandt med 80-72, 80-72, 77-75 på de tre dommersedler.

Se også: TV: Rashid Kassem i mærkværdig KO-sejr

0 kommentarer
Vis kommentarer