Keller stoppede amerikansk rustbanker

Nordjyske Torben Keller nappede sin 10. sejr i sit comeback efter en håndskade

Torben Kellers ben eksede en enkelt gang i 1. omgang, inden han fandt ind i rytmen og begyndte at nedbryde sin modstander. (Foto: Christer Holte)
Torben Kellers ben eksede en enkelt gang i 1. omgang, inden han fandt ind i rytmen og begyndte at nedbryde sin modstander. (Foto: Christer Holte)

ESBJERG (Ekstra Bladet): Den nordjyske letmellemvægter Torben Keller fik lørdag aften comeback efter et halvt års pause med en skadet hånd, da han i timen efter midnat som den sidste dansker var i ringen i Blue Water Dokken i Esbjerg.

Keller var kortvarigt rystet i 1. omgang mod den uortodokse amerikaner Travis Hartman (nu 12-19-1, 9 KO) - benene eksede under ham -. men derefter fandt han sin rytme, satte han sig på opgøret og havde i flere passager Hartman i store problemer i tovene. Amerikaneren opgav inden 4. omgang.

Se også: TV: Rashid Kassem i mærkværdig KO-sejr



Se også: Dennis Ceylan udboksede solid spanier

- Han siger, at han har brækket hånden, og det er jeg selvfølgelig ked af, for jeg ville gerne have haft nogle flere omgange. Men jeg fik da banket noget rust af - eller han bankede noget rust af mig i 1. omgang, grinede Keller efter kampen.

En operation i hånden og nye håndindbindinger lagt af Joey Gamache betød, at den skrøbelige højre havde det fint efter kampen.

- Jeg tænkte da lige over det, første gang, jeg slog den, men den holdt helt fint, sagde Keller (10-0-1, 3 KO), der håber på at få banket noget mere rust af med endnu en kamp i maj, hvorefter en EM-kamp kan være i støbeskeen for nordjyden.

Se også: Keller øjner titelkamp

0 kommentarer
Vis kommentarer