Historisk: Bokse-legende ældste verdensmester nogensinde

I en alder af 49 år vandt Bernard Hopkins verdensmesterskabs-bælterne i WBA og IBA-forbundet over Beibut Shumenov

Bernard Hopkins kan trods en alder på 49 år stadig slå en proper næve. Det beviste han, da han besejrede Beibut Shumenov på point. (Foto: AP/Luis M. Alvarez)
Bernard Hopkins kan trods en alder på 49 år stadig slå en proper næve. Det beviste han, da han besejrede Beibut Shumenov på point. (Foto: AP/Luis M. Alvarez)

Bokselegenden Bernard Hopkins kan se tilbage på en 26 år lang og legendarisk karriere, hvor han har vundet 55 ud af 65 professionelle kampe, heraf 32 på knockout.

Natten til søndag udbyggede han sin legende-staus, da han i en noget fremskreden alder af 49 år vandt to verdensmesterskabs-bælter i WBA og IBA-forbundet over den 19 år yngre Beibut Shumenov fra Kazakhstan i en titelkamp, der blev bokset i Hopkins' hjemland USA.

Se også: TV: Han får revanchekamp efter uhyggelig skade

Dermed slår Bernard Hopkins sin egen rekord for tredje gang, som ældste verdensmester nogensinde.

Kampen var dog tæt til det sidste, og en af dommerne havde Shumenov som vinder med scoren 114-113. Men den aldrende Hopkins kunne ånde lettet op, for de to andre dommere havde Hopkins som vinder med 116-111.

I vanlig storskrydende stil viste Hopkins, at mundtøjet bevæger sig næsten lige så hurtigt som boksehandskerne, efter han havde vundet bokse-duellen.

Se også: Nu bliver det alvor: VM-kamp til Patrick

- Jeg havde en god aften. Jeg er unik. Unik er det, jeg er. Der er ingen definition på unik.

- Boksning er en videnskab. Hvis du ikke vil rammes så undgå at blive ramt. Du vil jo ikke have, at andre skal tælle dine penge, sagde Hopkins .

Til januar runder den legendariske bokser endnu en milepæl i sit liv, når han fylder 50 år. Han har dog ikke nogle planer om at stoppe sin karriere foreløbigt.

1 af 6 (Foto: AP/Luis M. Alvarez)
2 af 6 (Foto: AP/Luis M. Alvarez)
3 af 6 (Foto: AP/Luis M. Alvarez)
4 af 6 (Foto: AP/Luis M. Alvarez)
5 af 6 (Foto: AP/Luis M. Alvarez)
6 af 6 Bernard Hopkins kan trods en alder på 49 år stadig slå en proper næve. Det beviste han, da han besejrede Beibut Shumenov på point. (Foto: AP/Luis M. Alvarez)
0 kommentarer
Vis kommentarer