TV: Khan uddelte tørre tæsk i Las Vegas

Engelske Amir Khan boksede sig tættere på drømmekampen mod Floyd Maywather Jr, da han slog Luis Collazo til lirekassemand

Amir Khan gav Luis Collazo en særdeles hård medfart. (Foto: AP)
Amir Khan gav Luis Collazo en særdeles hård medfart. (Foto: AP)

Engelsk Amir Khan troede, at han skulle møde legendariske Floyd Mayweather Jr i en kassekamp om VM-titlen i weltervægt.

Men 'Money' ville alligevel ikke møde englænderen og foretrak i stedet at møde argentinske Marco Maidana i lørdagens VM-brag i Las Vegas.

Derfor skulle en skuffet Khan i stedet op mod den tidligere mester Luis Collazo i en kamp, og her leverede en stærkt motiveret englænder varen, da han vandt på point efter, at han havde Collazo i gulvet ikke færre end tre gange.

Se også: TV: Mayweather tjente 172 millioner på den hårde måde Efter kampen, som Khan vandt med dommerstemmerne 119-104, 119-104, 117-106, var han da også hurtig til at byde Mayweather op til dans.

- Folk vil helt sikkert gerne se kampen mellem Floyd og mig. Han kæmper mod stærke fyre, men det er stilarter, som skaber kampe, og jeg tror, at min stil ville give Floyd en masse problemer, lyder det selvsikkert fra vinderen.

TV: Drama i Periban-Love kamp

Ved et af stævnets øvrige kampe formåede supermellemvægterne J'leon at beholde sin pletfri rekordliste, selvom Marco Antonio Periban havde ham i kanvassen undervejs.

0 kommentarer
Vis kommentarer