Calzaghe nedgør Frochs karriere

- Man kan ikke sammenligne Carl Froch med mig. Det er ikke en fair sammenligning, siger Joe Calzaghe

Joe Calzaghe mener ikke, at Carl Frochs karriere på nogen måed kan sammenlignes med hans egen. (Foto: AP)
Joe Calzaghe mener ikke, at Carl Frochs karriere på nogen måed kan sammenlignes med hans egen. (Foto: AP)

Carl Froch forsvarede lørdag aften sine to VM-bælter i supermellemvægt med en spektakulær knockout foran 80.000 mennesker på Wembley.



Men den store mester i vægtklassen i det foregående årti, Joe Calzaghe, som Froch aldrig fik en længe ønsket kamp mod, har ikke andet end et skuldertræk til overs for Frochs store kamp og karriere.

Hos Wales Online kalder Calzaghe kampen mod George Groves på Wembley for kedelig.

- Det var et godt slag, der sluttede kampen. Det var en tæt kamp på det tidspunkt. Jeg synes, det var en ret kedelig kamp, taktisk, siger den nu 42-årige waliser, der stoppede karrieren som ubesejret i 2008.

- Folk siger, at Froch har bokset om VM-titlen 13 gange (12), men jeg gjorde det 25 gange (24). Folk siger, at han har været verdensmester tre gange, men det betyder bare, at han har tabt to gange, hvorimod jeg var ubesejret. Man kan ikke sammenligne Carl Froch med mig. Det er ikke en fair sammenligning.

- Carl har aldrig været den bedste af de bedste. Han var ikke den bedste, da han tabte til Kessler, og alle ved, at han ikke er på niveau med Ward, lyder det fra Calzaghe på South Wales Argus.

Mikkel Kessler boksede mod Carl Froch tilbage i maj 2013. De gik alle 12 omgange, men Mikkel Kessler tabte knebent på point. Mikkel har vinder-planen klar, hvis det bliver til et tredje opgør mellem de to fightere. Foto: Jacob Ehrbahn Sport og Spil Sådan slår JEG Froch

- Mikkel Kessler var ubesejret og på toppen af sin karriere, da jeg besejrede ham, og så rejste jeg til USA.

- Jeg erobrede USA med to helt særlige sejre, mod Bernard Hopkins i Las Vegas og Roy Jones i Madison Square Garden, lyder det fra Calzaghe, der netop er blevet optaget i Hall of Fame.

Se også: Froch: Jeg ramte Kessler med Groves-bomber

0 kommentarer
Vis kommentarer