Kessler overrasker engelsk ekspert

- Kesslers udstråling sagde mig noget om, at Carl Froch kan få en ubehagelig overraskelse, siger den tidligere bokseverdensmester Johnny Nelson

Mikkel Kessler og Carl Froch ved mandagens præsentation i O2 Arena i London. (Foto: PA)
Mikkel Kessler og Carl Froch ved mandagens præsentation i O2 Arena i London. (Foto: PA)

Hvem vinder den 25. maj i Londons O2 Arena, Mikkel Kessler eller Carl Froch?

Det spørgsmål stiller alle bokseinteresserede sig selv og hinanden i disse dage. Sky Sports' bokseekspert, den tidligere verdensmester Johnny Nelson, var sikker på, at han havde svaret for en uge siden, da kampen blev aftalt.

- På forhånd var jeg helt sikker på, at Froch ville vinde den kamp. Når man ser på hans destruktion af Lucian Bute, den styrke, han har vist over de senere år, så var jeg ikke i tvivl om, at han ville vinde, da nyhederne om revanchekampen kom ud, siger Nelson til ekstrabladet.dk.

- Men efter at have set Mikkel Kessler i London i mandags, da bokserne blev præsenteret i O2 Arena, ændrede det sig. Den måde, Kessler sad stille og roligt og selvtillidsfuldt på pressemødet. Den måde, han kiggede på Froch. Kesslers udstråling sagde mig noget om, at Carl Froch kan få en ubehagelig overraskelse, siger Nelson.

Se også:

Se også: Vinderen må opgive VM-bælte

- Nu ved jeg simpelthen ikke, hvem der vinder. Jeg har ingen anelse. Den er helt lige.

- Men hvis jeg fik en pistol for panden, så ville jeg stadig sige Froch. Jeg har bokset så mange kampe, og jeg har set så mange kampe, og ofte er det sådan med revanchekampe, at den bokser, der er mest sulten efter sejren, lige har det ekstra. Det betyder noget.

- Mikkel Kessler vandt den første kamp tilbage i 2010, han har på sin vis ikke noget at bevise. Han har allerede slået sin modstander. Carl Froch føler derimod, at han skal bevise, at han er den bedste af de to, lyder Johnny Nelsons analyse.

Nelson var WBO-mester i cruiservægt fra 1999 til 2005, hvor en skade fik ham til at indstille karrieren efter 13 succesfulde titelforsvar.

Se også:

Se også: Kessler lægger ny Froch-taktik

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere