Svensk talent i gigant-knockout

21-årige Erik Skoglund leverede et perfekt hook på Nordic Fight Night i Esbjerg

Skoglund smadrede sin modstander (Foto: Christer Holte)
Skoglund smadrede sin modstander (Foto: Christer Holte)

ESBJERG (ekstrabladet.dk): Den svenske letsværvægter Erik Skoglund leverede aftenens foreløbige højdepunkt til Nordic Fight Night i Esbjerg, da han med et kæmpe hook fældede ungarske Attila Baran i 2. omgang.

Slaget gik rundt om paraden og klippede Baran rent på hagespidsen, så han trimlede rundt på ryggen. Ungareren prøvede at rejse sig, men segnede igen, før håndklædet kom flyvende og kamplederen stoppede opgøret.

Baran (11-6, 6 KO) blev liggende i et minut tid og blev tilseet af lægen, inden han kunne rejse sig. Dermed var prof-karrierens niende KO-sejr i hus for 21-årige Erik Skoglund, der har bokset omtrent halvdelen af sine kampe i Danmark.

Tidligere på aftenen stoppede også den danske cruiservægter Peter Gram sin modstander.

Dennis Ceylan, Micki Nielsen og Patrick Nielsen bokser de næste tre kampe på stævnet.

Se også:

Se også: Esbjerg-helt debuterede med knockout

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere