Esbjerg-helt debuterede med knockout

Peter Gram debuterede som professionel med KO-sejr hjemme i Esbjerg

29-årige Peter Gram fik prof-debut med sejr, og det endda på hjemmebane i Esbjerg. (Foto: Christer Holte)
29-årige Peter Gram fik prof-debut med sejr, og det endda på hjemmebane i Esbjerg. (Foto: Christer Holte)

ESBJERG (ekstrabladet.dk): Esbjerg-bokseren Peter Gram gav lørdag aften familie og venner i Esbjerg, hvad de kom efter i Blue Water Dokken, da han i sin debut som professionel stoppede kroatiske Josip Jalusic (10-26-1, 5 KO) i 4. omgang.

Kroaten kom i stormvejr fra 1. omgang, og der skulle gå et halvt minut, inden han vovede at åbne sig for at slå igen. Ofte blev Jalusic trængt op i hjørnerne og truffet dybt af kropsstød, men det var først efter en serie af slag i 4. omgang, at kamplederen valgte at skåne kroaten for mere.

- Han var lidt irriterende at bokse. Jeg rammer ham godt mange gange, men han bliver bare stående. Så tænker man: 'Hvad fanden sker der her?' sagde Gram efter kampen til ekstrabladet.dk.

Efter 100 kampe som amatør håber Gram nu, at der venter flere kampe som professionel.

Se også:

Se også: Paradise-piger går i bokseringen

- Det tænder mig mere, det her. Set-uppet er større, det var en fed oplevelse. Så jeg håber og regner med, at Sauerland giver mig flere kampe, sagde cruiservægteren efter kampen.

Tidligere på aftenen fik Aarhus-bokseren Puriya Haidiri sin tredje sejr i tre kampe, dog efter en tur i gulvet i 4. omgang af kampen mod tyske Said Rahimi (2-0, 2 KO). Efter at have styret de første tre omgange med sine lange arme, gik Haidiri ind i lidt af en bombe i 4. omgang men landede en split deicision på 37-38 og 2 x 38-37.

En heftig cruiservægt-kamp mellem de to Aarhus-boksere Lasse Pedersen og Shahriyar Weissi endte med en sikker pointsejr (2x 39-36 og 40-35) til sidstnævnte, efter at han havde haft sin modstander til tælling for en tung kropstræffer i 3. omgang.

Senere bokser blandt andre Dennis Ceylan, Micki Nielsen og Patrick Nielsen.

Se også:

Se også: Patrick Nielsen mærket af mange omgange

1 af 3 Puriya Haidari (t.v.) styrede sin modstander indtil midt i 4. omgang, hvor han pludselig røg en tur i gulvet. (Foto: Christer Holte)
2 af 3 Lasse Pedersen (t.h.) havde store problemer med hårdtslående Shahriyar Weissi, der rent fysisk dominerede sin modstander. (Foto: Christer Holte)
3 af 3 29-årige Peter Gram fik prof-debut med sejr, og det endda på hjemmebane i Esbjerg. (Foto: Christer Holte)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere