Bokse-DM i fare på grund af regelstrid

DM i boksning kan blive aflyst, fordi dansk lov går imod nye internationale regler om at bokse uden hjelm

Boksehjelmene er blevet et problem for amatørboksningen. (Foto: Søren Schnoor)
Boksehjelmene er blevet et problem for amatørboksningen. (Foto: Søren Schnoor)

Efter planen skal DM i boksning afvikles i Varde i om knap to uger. Men arrangørerne risikerer at måtte aflyse stævnet med kort varsel, skriver DR Sporten.

Danmarks Bokse-Union (DaBU) er nemlig uenig med det internationale amatørbokseforbund Aiba om vilkårene for stævnet.

Se også: Dansk bokser: Vil nok få det svært mod Mayweather...

Aiba har med stort flertal uden om blandt andet Danmark vedtaget, at nationale og internationale mesterskaber skal afvikles, uden at bokserne bærer hjelm, som man hidtil har gjort det.

Det giver dansk boksning et problem, fordi loven herhjemme siger, at amatørerne netop skal bære hjelm.

Se også: Keller øjner titelkamp

Og medmindre, at man enten får dispensation fra Aiba eller fra Justisministeriet, kommer det danske forbund altså til at bryde et af de to regelsæt.

Aiba har for nylig afvist at give det norske forbund lov at bruge hjelm, og derfor ser det ud til at kræve en hjælpende hånd fra justitsministeren, hvis ikke DM skal aflyses.

- Det internationale verdensforbund er skruppelløst. De burde varetage medlemslandenes interesser i stedet for at modarbejde dem, siger formand Benny Jørgensen til DR Sporten.

Se også: TV: Sværvægter gør sig selv til grin

Aflyses stævnet, risikerer Varde Bokseklub at stå tilbage med en regning på 100.00 kroner.

0 kommentarer
Vis kommentarer