TV: Se Klitschko smadre udfordreren

- Mine tanker var hos mine landsmænd, siger den ukrainske sværvægtsbokser, der nu er ubesejret i over 10 år

Wladimir Klitschko knockouter Alex Leapai i femte omgang. (Foto: AP/Martin Meissner)
Wladimir Klitschko knockouter Alex Leapai i femte omgang. (Foto: AP/Martin Meissner)

Den australske udfordrer Alex Leapai var chanceløs i lørdagens kamp mod Ukraines verdensmester i sværvægtsboksning Wladimir Klitschko, der vandt på knockout i femte omgang.

Allerede få sekunder inde i første omgang var den 34-årige Leapai i gulvet, og to minutter inde i femte omgang blev han ramt så hårdt, at han ikke var i stand til at komme på benene igen.

- Det var ikke let, for min tanker var hos mine landsmænd i Ukraine. Hele verden er optaget af det, som finder sted i mit hjemland. Jeg håber, at politikerne i mit land finder en fredelig løsning, siger Klitschko.

VM-kampen blev bokset i Oberhausen i Tyskland.

Se også: Barmavet bokser crasher pressemøde

Den 38-årige Klitschko er dermed fortsat indehaver af VM-bælterne i forbundene WBA, IBO, WBO og IBF. Sidst han forlod ringen som taber, var i april 2004 mod amerikaneren Lamon Brewster.

Australieren havde fået chancen som udfordrer efter sin overraskende sejr over russeren Denis Bojtsov i november, men på intet tidspunkt voldte han problemer for den 15 centimer højere Klitschko.

Wladimir Klitschko, lillebror til den ukrainske oppositionsleder og tidligere verdensmester i sværvægtsboksning, Vitali Klitschko, er nu oppe på 62 sejre og tre nederlag. 52 gange har han stoppet sin modstander før tid.

Sidder han på VM-tronen yderligere fire år, slår han Joe Louis' rekord. Amerikaneren var sværvægtsmester i 12 år.

Se Klitschko knockoute Leapai i femte runde:

Next: Se Klitschko smadre endnu en udfordrer

0 kommentarer
Vis kommentarer