TV: Dansk lyn-knockout ved tysk megastævne

Dennis Ceylan brugte under en omgang på at udbokse hviderusseren Dzmitri Agafonau

Dennis Ceylan vandt overbevisende sin kamp over Dzmitri Agafonau i Berlin. (Arkivfoto: Jakob Jørgensen)
Dennis Ceylan vandt overbevisende sin kamp over Dzmitri Agafonau i Berlin. (Arkivfoto: Jakob Jørgensen)

Der var ikke noget at sige til, hvis Dennis Ceylan ikke følte sig helt sikker på det, der ventede danskeren, før han lørdag aften gik i bokseringen i Berlin ved et stort anlagt stævne i Prenzlauerberg.

For det første skulle han møde hviderusseren Dzmitri Agafonau, der med en rekordliste tællende otte triumfer i ti kampe, med to knockout-sejre iblandt, ikke umiddelbart lød som en overkommelig opgave.

Derudover var det også første gang i løbet af sin tid som professionel, at den danske fjervægtsbokser skulle i kamp uden for Danmark.

Se også: TV: Danskerkamp åbner kæmpe bokselørdag

Men den tidligere OL-deltager kunne let parkere eventuel frygt, da første omgang var sat i gang. Det var tydeligt, at han var sin østeuropæiske modstander overlegen, og hurtigt blev det klart, at dysten ikke ville gå tiden ud.

Dertil var Ceylan ganske enkelt for stærk, og allerede inden kampuret havde rundet det første minut, havde Aarhus-bokseren haft succes med flere nærgående slag.

Det mønster fortsatte, som sekunderne gik, og knap tre minutter inde i første runde var det allerede forbi for hviderusseren.

Se også: Mayweather chokerer før boksebrag

En god kombination fra Ceylans næver overrumplede Agafonau, der fortumlet, forvirret og ufrivilligt havnede i tovene. Kampens dommer stoppede dernæst fighten for at tilse den slagne mand i ringhjørnet.

Der blev talt til ti, og efter den proces stod det klart, at den groggy hviderusser måtte kapitulere.

Se Dennis Ceylan vinde på KO i 1. rundeHer afgør Ceylan dysten i første omgang

Triumfen betyder, at Dennis Ceylan fortsætter sin imponerende sejrsstime, der nu tæller 12 vundne kampe i træk, omend den seneste næppe vil gå over historien som karrierens sværeste skalp.

I samme ombæring må man håbe, at de fremmødte i den tyske hovedstad får lidt mere duel for pengene, når aftenens største kamp finder sted kort før midnat.

Her skal hjemmebanetfavoriten, Arthur Abraham, i ringen for at forsvare sit genvundne WBO-bælte i supermellemvægt mod Nikola Sjekloca (26-1, 8 KO) fra Montenegro.

Se også: Nu er det officielt: Patrick skal til Moskva

0 kommentarer
Vis kommentarer