Danmarks største stjernefrø skal uddele tørre tæsk

Du kan følge boksestævnet Danish Fight Night direkte på ekstrabladet.dk lørdag

Oliver Meng er spået til at blive Danmarks næste store bokser.
Oliver Meng er spået til at blive Danmarks næste store bokser.

Danish Fight Night sæsondebuterer 15. september med fire hovedkampe i samme boksestævne.

Der er otte kampe på programmet med fire deciderede main event-hovedkampe, når promotor Mogens Palle og Brian Nielsen fortsætter genrejsningen af dansk professionel boksning og disker op med endnu et spændende boksestævne, som du kan følge direkte på ekstrabladet.dk

- Det er med stolthed, at Danish Fight Night i forbindelse med efterårssæsonen kan præsentere et internationalt professionelt boksestævne med ikke færre end fire Main Events - alle med topklasse modstandere, som er vant til at bokse øverst på plakaten i udlandet, siger Mogens Palle.

Bokserne fra Danish Fight Night indleder efterårssæsonen 15. september i Frederiksberg Hallerne.

Stortalent får fornemt selskab
Oliver Meng er en af de danskere, der skal i ringen lørdag aften. Den i dag 19-årige tidligere U-17 EM-bronzevinder er udråbt som et af Danmarks største boksetalenter.

I ringen får han selskab af den 33-årige Mark O. Madsen, der har vundet OL-sølv og adskillige EM- og VM-medaljer i brydning. Trods Olivers og Marks forskellige baggrund træner de ofte sammen og får en masse ud af det.

Det fortæller Mark O. Madsen, som deler boksetræner med Oliver Meng. Olivers far, Morten Meng, er nemlig også en del af Mark O. Madsens trænerteam.

- Jeg har lært meget af at se Morten og Oliver bokse og se nærmere på, hvordan Oliver bevæger sig oppe i ringen og især, hvordan han slår helt ’effortless’, som vi kalder det. Han kan jo blive ved med at slå uden at spænde, hvor jeg har en mere statisk statur med min brydebaggrund. Men jeg får rigtig meget ud af at være med til deres boksetræning, og jeg får en hel del ud af bare at se dem arbejde, lyder meldingen fra Mark O. Madsen.

Oliver Meng har tidligere forklaret, at han også suger til sig af visdom ved at træne med en dedikeret og erfaren atlet som Mark O. Madsen.

Du kan købe billetter til lørdagens arrangement her, eller følge det direkte på ekstrabladet.dk fra klokken 18.30.

kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen