Efter mystisk aflysning: Nu er der overraskende nyt i sagen

Stik imod alle odds kommer den danske topbokser Sarah Mahfoud alligevel i aktion under lørdagens boksestævne Danish Fight Night

Efter nyheden om aflysningen var Sarah Mahfoud lige så forvirret som alle andre i lokalet. Video: Jonas Olufson

Det var en kæmpe skandale, da danske Sarah Mahfouds planlagte modstander fredag eftermiddag meddelte, at hun ikke ville stille op til kampen, som skulle bokses blot et døgn senere til Danish Fight Night.

Boksning - 14. sep. 2018 - kl. 16:16 Kæmpe skandale: Modstander forsvundet på mystisk vis

Det var meningen, at Sarah Mahfoud skulle have mødt den franske topbokser Stephanie Ducastel i et sandt brag lørdag aften. Kampen skulle især bruges som en direkte adgangsbillet til at bokse om titlen som Europa- og verdensmester for den danske kæmper.

Lige siden aflysningen har de skuffede arrangører med boksepromoter Mogens Palle i spidsen kæmpet en kamp mod uret for at finde en afløser. Lørdag formiddag kunne Danish Fight Night så meddele, at at Sarah Mahfoud alligevel kommer i kmap.

Spansk modstander
Der bliver dog ikke tale om en lige så stærk modstander til danskeren, der i stedet må tage til takke med en lavere rangeret bokser som et plaster på såret.

Da Ekstra Bladet lørdag formiddag fanger Mogens Palle, fortæller han nemlig, at Sarah mod alle odds får sin kamp:

- Vi har fundet en modstander til hende, så kampen bliver til noget, slår promoteren fast og henviser eller til en pressemeddelelse, som Danish Figt Night har sendt ud.

Heri fremgår det, at det bliver den spanske bokser  Vanesa Caballero (1-3-1), som normalt bokser en vægtklasse over Sarah Mahfoud, der har indvilget i at træde til som såkaldt 'late substitute'.

Artiklen fortsætter under billedet..

Den 34-årige spanske bokser Vanesa Caballero har kun bokset seks professionelle kampe i sin karriere. Hun møder lørdag aften Sarah Mahfoud. PR-foto
Den 34-årige spanske bokser Vanesa Caballero har kun bokset seks professionelle kampe i sin karriere. Hun møder lørdag aften Sarah Mahfoud. PR-foto

Skuffet promoter
Det vrimler ikke just med kvindelige topboksere i Europa, og derfor har det ifølge arrangørerne været en kæmpe udfordring at finde en kvalificeret modstander med så kort varsel.

Det bliver dog ikke helt så kvalificeret modstand som franske Stephanie Ducastel med henholdsvis to femtepladser og en syvendeplads på verdensranglisterne hos de tre internationale bokseforbund WBA, WBC og IBF.

I sin seneste kamp for et par måneder siden vandt den 34-årige spanier på udebane over englænderen Bec Connolly ved et stævne i Bristol. Det ærgrer derfor Mogens Palle, at Sarah Mahfoud ikke skal møde den højtrangeret modstander.

Til Ekstra Bladet kunne han fredag aften fortvivlet fortælle, at han ikke var klar over grunden til Ducastels udeblivelse:

- Jeg kender ikke det reelle problem, men det er en meget mystisk aflysning. Hun siger, at hun har fået at vide, at kampen er aflyst. Men den mand, som hun siger, har fortalt hende det, ham har vi aldrig nogensinde hørt om eller talt med, fortæller Mogens Palle, og understreger, at han er skuffet over aflysningen.

- Vi har været meget fleksible over for hende, men nu kommer hun alligevel ikke. Jeg gætter på, at hun er for tung og ikke kunne nå at komme ned i vægt, lyder det konspiratorisk fra Mogens Palle.

Lørdag fortæller selvsamme Palle så gennem Danish Fight Nights pressemeddelelse, at man efterfølgende forsøgte at få Ducastel på et fly hurtigst muligt:

- Hun var blevet tilbudt flere forskellige flyafgange og afrejsemuligheder, som hun begyndte at afslå i sidste øjeblik, hvorefter hun selv fremsatte nye og senere afrejsemuligheder og flyforbindelser, som alle blev accepteret fra vores side. Mit bud er, at hun reelt er for tung og alligevel ikke var i stand til at klare den senest kontraktligt aftalte vægt, lyder det fra den vrede promoter.

Hele stævnet live-streames gratis her på Ekstra Bladet fra klokken 18:30 lørdag aften.

Blå bog: Sarah Mahfoud

* Født: Den 29. september 1989 i Tórshavn, Færøerne (28 år)

* Rekordliste: 5-0 (2 KO)

* Aktuel rangering: Nr. 4 på europaranglisten (EBU)
* Vægtklasse: Fjervægt (57 kilo)
* Højde: 165 cm.
* Trænere: Steen F. Sørensen og Mads Sørensen
* Debutkamp som professionel: 11. februar 2017
* Amatørkarriere: 55 kampe, 3 gange dansk mester, 2 gange nordisk mester (fjervægt, elite)

* Storesøster til boksetalentet Allan Mahfoud, som debuterer som professionel bokser 15. september.

 

Kilde: Danish Fight Night

Se også: Danmarks største stjernefrø skal uddele tørre tæsk

Se også: Du kender hendes storesøster: Nu bliver endnu en Nadim-søster professionel

Se også: Jubler efter dansk jubilæums-sejr: 'Det her vækker opsigt i udlandet'

Se også: Dansker-dræber fik prygl: Palles trumfkort i stor sejr

 

16 kommentarer
Vis kommentarer