Badetøjsmodel blev bokser: Jeg vil være verdens bedste

Avril Mathie tror på, at hun kan erobre verden med boksehandsker på. Ellers er der altid karrieren som undertøjsmodel...

International kvindeboksning har et nyt, spændende navn på vej.

Avril Mathie fra Queensland, Australien var i 2018 to gange i ringen som professionel og vandt begge kampe.

Målet er enkelt: Hun vil være verdens bedste. I sig selv ikke opsigtsvækkende. Den ambition har de fleste professionelle udøvere på tværs af sportsgrene det nok.

Avril Mathie adskiller sig dog en smule. For hun havde allerede godt gang i en karriere som model. Noget hun i øvrigt er fortsat med, selvom hun har taget boksehandsker på.

- Faktisk arbejder jeg stadig som model i badetøj. Det er en stor passion, og jeg vil ikke stoppe. En del af mine jobs som model kombinerer jeg faktisk med boksningen. Som de fitness-serier, jeg får taget. Forleden blev jeg bedt om at tage mit bokse-udstyr med til en fotosession, så de to karrierer komplimenterer hinanden fint, fortæller hun til rt.com kort før sin tredje professionelle boksekamp 2. marts.

Hun har tidligere vundet Miss Swimsuit USA - den internationale udgave vel at mærke - og gør sig på sin Instagram-konto også fint til i ikke alt for meget tøj.

Noget der foreløbig har kastet i omegnen af 137.000 følgere af sig. Et tal der må ventes at stige de kommende måneder.

- Det er mit mål at blive verdensmester, og det er det, jeg lever for. Jeg elsker boksning, for når du opnår noget, er det spændende, fordi du oplever noget, du har investeret så ekstremt meget i, blive virkelighed, forklarer hun.

Hendes historie er i sig selv voldsom.

Som 15-årig blev hun smidt ud hjemmefra.

- Helt grundlæggende troede mine forældre ikke på mig. Og det gjorde jeg. Jeg vidste, hvad jeg ville med mit liv, og jeg vidste med mig selv, at jeg ikke kunne lade mig nøje med at overleve. Jeg ville mere.

- Jeg har været helt nede og vende, og jeg har lidt. Mine venner gør nogle gange grin med mig og siger, at der ikke er noget som en skidt situation for Avril, for hun finder altid en vej ud, siger hun.

Andre gav op
Efter at være blevet smidt ud begyndte hun til kampsporten Muay Thail som 16-årig. Det var dog først nogle år senere, da hun tog på en træningslejr til Thailand, at det blev rigtig sjovt for hende.

- Jeg kan ikke andet end bare at blive ved og ved, når først jeg er kommet i gang. Andre børn gav op. Det kunne jeg ikke, fortæller hun om sin barndom, når hun dyrkede sport.

Efter at have brækket en tå til Muay Thai, boksning var den eneste form for træning, hun kunne gøre noget ved.

- Efter et stykke tid var jeg sådan lidt...en eller anden må gerne slå på mig!

Hun forlod Australien, fordi professionel boksning som kvinde ikke er en mulighed. Derfor blev det Miami, hvor hun nu er bosiddende.

Hun fortæller i interviewet, at hun aldrig er blevet skadet i ringen. Endnu. Til gengæld var hun voldsomt uheldig med sin seneste modstander.

- Hvis du ser min seneste kamp, nikkede hun (modstanderen, red.) mig syv skaller. Alle uforsætligt, fordi hun var mindre end mig. Mit ansigt så helt forfærdeligt ud, fortæller hun.

Sport på vrangen - 4. jan. 2019 - kl. 11:31 Godnat og sov godt: Her slår spiller sig selv ud

Se også: Verdenskendt nøgenløber slår fast: - Jeg stopper aldrig

Sport på vrangen - 24. dec. 2018 - kl. 10:28 Strippere og offside-idioti: Se nogle af årets vilde fodbold-øjeblikke

Sport på vrangen - 9. nov. 2018 - kl. 20:01 Fodbold-far sender søn i jorden - og folk elsker det

29 kommentarer
Vis kommentarer