Bestukne dommere og advokattrusler: Dansk talent i krig med Sauerland

Ditlev 'D-Struction' Rossing vil gerne møde landsmand Micki Nielsen i en mulig EM-kamp. Han har dog nogle helt klare krav, før det kan blive aktuelt

Ditlev 'D-Struction' Rossing er klar til at møde Micki Nielsen, hvis han opfylder et par krav. Lørdag 24. november skal Rossing bokse mod argentinske Miguel Peralta ved Danish Fight Night. Foto: Henning Hjorth
Ditlev 'D-Struction' Rossing er klar til at møde Micki Nielsen, hvis han opfylder et par krav. Lørdag 24. november skal Rossing bokse mod argentinske Miguel Peralta ved Danish Fight Night. Foto: Henning Hjorth

VALBY (Ekstra Bladet): Sveden pibler af 23-årige Ditlev 'D-Struction' Rossing, når han sparrer med sin amerikanske træner Sherman Williams i det farverige lokale i Bokseinstituttet, Valby. Han træner hårdt.

Rossing skal nemlig i ringen på lørdag ved Danish Fight Night i Frederiksberg-Hallerne, og han har kæmpe ambitioner for fremtiden. Han vil være verdens bedste i sin vægtklasse, cruiservægt  - han har nu vundet ni profesionelle kampe ud af lige så mange mulige.

Prøv Ekstra Bladets boksequiz og vind billetter til Danish Fight Night i Frederiksberg-Hallerne her.

Artiklen fortsætter under billedet.

Ditlev Rossing med sin træner Sherman Williams. Foto: Henning Hjorth
Ditlev Rossing med sin træner Sherman Williams. Foto: Henning Hjorth
 

Køb dig adgang til at se Danish Fight Night lørdag i denne artikel. Det koster dig kun 19 kroner. Er du i forvejen plus-kunde, så har du allerede sikret dig adgang.
 

Hvis han vinder på lørdag mod argentinske Miguel Peralta, der har tilnavnet 'El Verdugo' (som på dansk betyder bødlen, red.), så venter de helt store kampe lige om hjørnet.

Rossing har før flirtet med tanken om en danskerkamp mod Patrick Nielsens bror Micki Nielsen, og den er han stadig klar på. Det fortæller han til Ekstra Bladet, der møder Rossing ved ringside efter træning.

- Jeg fokuserer kun på min næste kamp, men det er klart, at jeg kan se, Micki Nielsen har fået en EM-kamp i februar 2019. Og det er da klart, hvis han vinder den, så kan det være interessant at få et dansk opgør om EM-titlen i Danmark. Det kunne være rigtig fedt, og det er jeg meget interesseret i, siger Ditlev Rossing.

Fakta om Ditlev Rossing

Ditlev Rossing:

Født: 28. december 1994

Fødeby: Skive

Antal professionelle kampe: 9

Antal professionelle sejre: 9

Bokseklasse: Cruiservægt (vægtgrænse: 90,719 kg.)

Boksenavn: D-Struction

Knockoutsejre: 5

Indehaver af WBC's junior-VM titlen i cruiservægt. Den blev sikret efter en sejr over georgiske Soso Abuladze 5. januar 2018

Boksede 20. august mod amerikanske Terry Porter i Arkansas, USA og vandt på teknisk knockout.

Fik sin professionelle debut mod ungarske Denes Toth 29. oktober 2016 i Frederiksberg-Hallerne. Blev en sejr til Rossing efter knockout.

Artiklen fortsætter under billedet.

Rossing mener, at han er den bedste cruiservægter i Danmark. Foto: Henning Hjorth
Rossing mener, at han er den bedste cruiservægter i Danmark. Foto: Henning Hjorth
 

Skal dopingtestes
Tilbage i september 2017 fik Micki Nielsen en dopingdom, efter at han blev testet positiv for testoteron efter en kamp i Sydafrika mod Johnny Muller i 2016. Han fik fire års forbud mod at bokse i Sydafrika.

Dommen har betydet, at Rossing har en række forbehold inden en eventuel kamp mod 25-årige Micki Nielsen.

- Du har tidligere sagt, at Micki Nielsen skal dopingtestes inden et eventuelt opgør mod dig? Holder du stadig fast i det?

- Ja, det gør jeg, selvom folk synes, at det er flabet. Jeg synes bare, at det er oplagt, at når man bliver knaldet for det, så skal man levere en ren prøve næste gang. Jeg har aldrig sagt, at det kun er ham, som skal levere en prøve. Jeg er også klar til at levere en prøve.

- Har du andre forbehold inden en kamp mod ham?

- Nej, jeg vil bare gerne bokse, men jeg er ikke idiot, så jeg vil ikke møde ham med Sauerland-dommere i ryggen. Det har jeg også sagt: Jeg vil ikke møde ham med hans betalte dommere i ryggen. Ellers er jeg klar.

Prøv Ekstra Bladets boksequiz og vind billetter til Danish Fight Night i Frederiksberg-Hallerne her.

Køb dig adgang til at se Danish Fight Night i denne artikel. Det koster dig kun 19 kroner. Er du i forvejen plus-kunde, så har du allerede sikret dig adgang.
Sport og Spil Højdepunkter fra Fight Night: Vilde knockouts og blodsprøjt

Rossing ser dog ikke en kamp mod Micki Nielsen som en nødvendighed.

- Der er helt stille både fra Micki, hans træner Gutte og manager Simon. Det tager jeg som mit svar, og jeg ved godt, at de ikke er interesseret i at møde mig. Det er ikke en kamp, som jeg behøver, men jeg kunne da godt tænke mig den. Jeg mener allerede på nuværende tidspunkt, at jeg er den bedste cruiservægter i Danmark og også i hele Norden, siger han.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Nisse Sauerland: Han er Mogens Palles dukke

Nisse Sauerland giver ikke meget for de hårde anklager mod Sauerland og Micki Nielsen. Foto: Lars Poulsen
Nisse Sauerland giver ikke meget for de hårde anklager mod Sauerland og Micki Nielsen. Foto: Lars Poulsen

Ekstra Bladet har fremlagt beskyldningerne mod Micki Nielsen og Sauerland over for boksepromotor Nisse Sauerland. Den tyske boksepromotor tvivler på, at det er Ditlev Rossings egne ord, der kommer ud af hans mund.

Han hentyder derimod til, at boksepromotor Mogens Palle står bag de hårde beskyldninger.

- Jeg tror, at det er Mogens Palle, der siger disse ting, igennem Ditlev Rossing.

Så du tror, at det ikke er ham men derimod Mogens Palle, der siger disse ting?

- Han er Mogens Palles dukke.

Kræver video
Nisse Sauerland vil gerne have, at Rossing offentligt står frem og fortæller om anklagerne på internettet, hvis han virkelig mener det.

- Jeg kunne godt tænke mig, at Ditlev Rossing tog en video af sig selv og uploadede den på sociale medier, hvor han fortalte om dette.

- Jeg tror ikke, at det kommer ud af hans mund.

Hvad har du at sige til de hårde anklager mod Micki Nielsen og Sauerland angående dopingkontrol og bestukne dommere?

- Der skete en kæmpe fejl i Sydafrika. Han blev renset af det danske bokseforbund. Jeg finder det bare meget underligt, at Ditlev Rossing kommer med disse beskyldninger, da han nærmest anklager sit eget bokseforbund med disse kommentarer.

- Angående anklagerne om betalte dommeren – skulle han virkelig fokusere på sin egen karriere i stedet for, fordi han bliver nødt til at lære lidt mere.

- Hvis Micki gerne vil kæmpe mod Rossing, må Rossing vælge lige, hvilke dommere han vil, fordi Micki Nielsen kommer til at slå Ditlev Rossing ud – ikke bare ud, men også ud af ringen, siger boksepromotoren prompte.

Ditlev Rossing fortæller, at Mogens Palle og han selv har prøvet at få en kamp i stand mellem ham og Micki Nielsen, men ikke har fået noget svar. Det passer nu ikke, ifølge Nisse Sauerland.

- Vi har givet Mogens Palle et tilbud om at bokse mod Micki, men vi hørte aldrig noget, så vi regnede med, at han ikke ville. Det ville have været en fin og nem kamp for Micki.

- Nu skal Micki kæmpe om EM-titlen, en kamp som Ditlev Rossing nok aldrig får.

Boksepromotoren pointerer, at anklagerne er en måde for Mogens Palle at sælge billetter til sit bokseevent på lørdag.

- Lad os se, om Rossing virkelig mener det. Han hører nok fra vores advokater, hvis det er skadeligt over for os.

Se også: Tyson i Danmark: - Behøver ikke længere at have lyst til at slå nogen ihjel

Ditlev ’D-struction’ Rossing slår hårdere end de fleste. Foto: Polfoto / Jakob Jørgensen Boksning - 19. nov. 2018 - kl. 07:22 Den næste Kessler på vej: Du kan opleve ham her

Se også: Superstjernen kan ikke få nok - se hans vilde luksus-palæ

Diana Nadim har fundet lykken ved boksning efter en barndom med op- og nedture. Foto: Ernst van Norde Sport og Spil Storesøster er fodboldstjerne - lillesøster deler øretæver ud

5 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere