Bitter strid bag hårde ord: Udelukket efter forkølelsessår

Dina Thorslund hungrer efter at slå fast én gang for alle, hvem der er den stærkeste i dansk kvinde-boksning

Dina Thorslund holdte sig ikke tilbage da Ekstra Bladet talte med hende. Foto: Claus Bonnerup.
Dina Thorslund holdte sig ikke tilbage da Ekstra Bladet talte med hende. Foto: Claus Bonnerup.

Dina Thorslund hungrer efter at slå fast én gang for alle, hvem der er den stærkeste i dansk kvinde-boksning

- Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at hun ligger og sover, inden der er gået tre omgange, hvis de møder hinanden, siger Thomas Madsen, Dina Thorslunds boksetræner og ekskæreste, om det ønskede dansker-brag mellem Dina og ‘Vild med dans’-bokseren Sarah Mahfoud.

- De (promotor Mogens Palle og Sarah Mahfoud, red.) har begge ævlet så meget om, at hun (Mahfoud, red.) gerne vil være verdensmester. Men de behøver ikke lede lang tid efter en VM-kamp - de kan bare ringe. Om det så er i Struer eller på Frederiksberg … Men nu trækker Sarah jo ikke så mange tilskuere som Dina, så økonomisk ville det da give mening at bokse i Struer, tilføjer han.

- Hold dig til amatørboksning
- Lige så snart hun siger ‘ja!’, så er jeg klar. For jeg ER stærkest, siger Dina Thorslund selv om et muligt topbrag i dansk boksning.

Men Dina er lidt i tvivl om, hvem der i virkeligheden spænder ben for en direkte duel mellem Danmarks to største kvinde-boksere - for Mogens Palle-lejren har ifølge Dina allerede fået et lukrativt tilbud fra Team Sauerland.

- Jeg er lidt i tvivl om, om det er Mogens Palle eller Sarah, der ikke vil. Men hun ved måske allerede godt, at hun ikke har en chance. Sarah er faktisk en rigtig dygtig bokser - det skal hun have ros for. Det er bare sådan i professionel boksning, at hvis du er stærk, så har du en klar fordel - og jeg er klart stærkere, end hun er. Over ti omgange ville hun aldrig kunne besejre mig, siger Dina, der har et enkelt forslag til sin bokse-konkurrent:

- Hun skal holde sig til amatørboksning. Der ville hun sikkert kunne nå længere end som professionel - alt efter om alle de stærke i professionel boksning lige pludselig forsvinder … siger Thorslund.

Sarah Mahfoud forstår i øvrigt ikke Thorslund indebrændthed. Det kan du læse mere om her:

Se også: Svinet til af kollega: Jeg må have gjort noget forkert

Mahfoud mod Thorslund. Får vi kampen? Foto: Per Rasmussen
Mahfoud mod Thorslund. Får vi kampen? Foto: Per Rasmussen
 

En bitter strid
Den interne strid mellem Dina og Sarah Mahfoud stammer helt tilbage fra 2012, hvor de begge stadig var lovende amatørboksere.

Dina besejrede Sarah til Sjællandsmesterskaberne med computer-stemmerne 13-7. En markant sejr. Men Sarahs trænere brokkede sig over resultatet, som de slet ikke kunne begribe.

Derfor ville Dina en måned senere til DM i Aalborg gerne slå fast én gang for alle, hvem der var den stærkeste.

- Bare vent, tænkte jeg. Til DM får du en kæberasler, der … Jeg følte virkelig, at jeg skulle understrege én gang for alle, at jeg var den bedste. Men det år blev jeg desværre udelukket på grund af et forkølelsessår - og det var så frustrerende! Jeg havde aldrig før været i så sindssyg god form og i perfekt vægt - mens Sarah kom løbende i sin sveddragt rundt om i Aalborgs gader.

- Jeg tænkte: ‘Du får så mange klø!’ Men det skete bare aldrig. Og så er kampen sidenhen aldrig blevet til noget, sukker Dina, der endte med et startforbud til DM det år, mens Sarah Mahfoud blev Danmarksmester.

- Da hun blev professionel, udtalte hun, at hun ville være verdensmester. Men skal hun ikke lige slå mig først? Jeg går hellere end gerne en vægtklasse op (fjervægt, red.) for at møde hende igen! Det ville være sindssyg fedt! slutter Dina Thorslund.

NB: Interviewet med Dina Thorslund er foretaget inden Sarah Mahfouds boksesejr fredag aften.

FAKTA: Double Trouble i Struer Arena den 19. januar

Dina Thorslund (12-0, 6 KOs) forsvarer sin WBO VM-titel i superbantamvægt mod tyske Alesia Graf (29-7, 13 KOs) den 19. januar i Struer Energi Park.

EU fjervægtstitlen er på spil for Aarhus-bokseren Dennis Ceylan (19-2-2, 8 KOs), når han møder den spanske mester Jesus Sanchez (9-1, 2 KOs) i et revancheopgør.

I en skandinavisk thriller møder Abdul Khattab (15-2-1, 4 KOs) svenske Oliver Flodin (4-0), mens sværvægtshåbet Kem Ljungquist (6-0, 4 KOs) brager sammen med tjekkiske Dominik Musil (3-1, 2 KOs).

Adam Bashanov (2-2) mod Ivan Nikolov (2-5-1), Mikkel ‘Pjatrøv’ Nielsen (6-0, 3 KOs) vs Angel Emilov (9-24, 5 KOs) og Lolenga Mock (42-15-1, 13 KOS) vs Mateo Damian Veron (27-21-3, 8 KOS) er også en del af undercardet.

Kilde: Team Sauerland

Se også: Palle trækker i land efter sviner: - Skulle ikke opfattes negativt

Se også: Dansk boksehåb ramt af sorg inden kamp: - Det ændrede mit liv

Se også: Boksebrag i fare efter kæmpe Palle-sviner: Vi trækker stikket

25 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere