Efter en lang, seriøs træningslejr i England er det såmænd bare de sidste, små detaljer, der skal finpudses i træningslokalet på Frederiksbjerg i Aarhus med boksetræner Thomas Povlsen, inden det for alvor går løs.
Det er en kæmpe barndomsdrøm, der endelig går i opfyldelse, understreger den 29-årige debutant, når han lørdag debuterer mod franskmanden Guillaume La Selva (1-5).
Trænede i fængslet
Adel Younes sætter ord på den unikke chance, han har fået:
- Det betyder alt, understreges der prompte.
- Jeg har kæmpet en lang, hård kamp for at nå hertil, trænet målrettet hver evigt eneste dag. Det kan godt være, jeg kun har haft én kamp som amatør, men jeg har bokset on and off i mange år - og trænet intenst, alene i min fængselscelle, siger Younes, der lørdag skal bokse i mellemvægt.
Men Adel Younes er også klar over, at Thomas Povlsen har haft kolossal betydning for hans liv - lige siden den aarhusianske boksetræner via sit arbejde for Kriminalforsorgen for første gang i 2016 besøgte ham i Statsfængslet Østjylland.
- Hvis ikke Thomas havde troet på mig, ville det her aldrig kunne have ladet sig gøre, påpeger Adel Younes.
Stormet i sin trappeopgang
En ungdom præget af ophold på diverse socialpædagogiske institutioner og en række fængselsdomme har med årene sat sine barske spor i Adel Younes.
- Det har krævet tid, at vinde Adels tillid. Der er sket en masse ting, siden vi mødte hinanden første gang - og det krævede bestemt en masse i starten bl.a. bare at få ham til at møde op til træning - disciplinen var ikke til stede fra den ene dag til den anden, siger Thomas Povlsen, der bliver suppleret af Adel Younes:
- ‘I tager nok bare røven på mig, allesammen!’ Det har nok altid været min første reaktion, men Thomas gjorde ting, som ingen andre havde gjort før: Han kom og vækkede mig tidligt om morgenen og sagde: ‘Nu tager du dig sammen, vi skal ud og løbe!’ Han troppede endda op ved Bazar Vest i Gellerupparken, hvor jeg ellers stod omkranset af 20 tidligere bandemedlemmer, hvortil han blot køligt sagde: ‘Adel, du skal til træning, glem de mennesker!’ - folk måbede og spurgte, hvad der dog var galt med ham, og om de skulle rive ham rundt … Men nej, måtte jeg berolige dem, det var jo min træner, siger han.
I de første år af deres bekendtskab var det ikke usædvanligt, hvis ordensmagten fra tid til anden tjekkede op på den tidligere bandeleders gøren og laden i Aarhus - noget, der dog har ændret sig markant med tiden.
- De har trukket sig den dag i dag og synes nok, det er sejt, at jeg debuterer på lørdag, håber den tidligere bandeleder.
- Det er klart med den status i miljøet og den livsstil, jeg har haft, så ville politiet ikke bare sådan give slip på mig fra start af, jeg skulle bevise noget først - en dag kørte Thomas mig hjem fra træning, og så stod politiet og ventede i min trappeopgang. Vi blev nærmest stormet af otte-ni politimænd - ‘Bare rolig, jeg er på arbejde!’ skreg Thomas - de troede måske også, han var et bandemedlem, smågriner Adel Younes i kor med sin træner om den bizarre oplevelse.
Se Danish Fight Night 1. februar med Sarah Mahfouds VM-brag og syv andre profkampe. Køb adgang lige her
Frygtindgydende modstander venter i 'Årets kamp'
- Lige pludselig begyndte de at stikke hinanden ned
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.