Annonce:
Annonce:

Børge Krogh er død

En legende i den danske bokseverden er gået bort. Børge Krogh blev 80 år gammel

Børge Krogh blev 80 år gammel. Foto: Magnus Holm/Ritzau Scanpix
Børge Krogh blev 80 år gammel. Foto: Magnus Holm/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Boksning

Et stort bokseliv har nået sin ende. Et af de største herhjemme.

Den danske legende og tidligere europamester Børge Krogh er død i en alder af 80 år.

Det fortæller den tidligere bokser Hans-Henrik Palm, der i en årrække havde aalborgenseren som sin træner, til Ekstra Bladet.

Efter nogle år med sygdom sov Børge Krogh stille ind i sin hjemby, og han var omgivet af sin tætteste familie.

- Han var for det første en eminent bokser, men en ligeså dygtig træner. Han var en fantastisk mand, der altid ønskede det bedste for de mennesker, han havde omkring sig.

- Han var vellidt, afdæmpet, rolig, ordentlig og sød, fortæller Hans-Henrik Palm, der i lang tid har holdt kontakten med Børge Kroghs familie og det dynasti, bokselegenden byggede op gennem 1960'erne og fremefter.

Annonce:

'Bokseprofessoren', som han blev kaldt grundet sin generelle viden, lyst til at lære fra sig og gode talegaver, stod sammen med Tom Bogs for en af de mest succesrige perioder i dansk professionel boksning, og han var med til at starte den storslåede Mogens Palle-æra.

Artiklen fortsætter under billedet..

Boksekamp mellem de to bokselegender Tom Bogs og Børge Krogh i 1965. Begge boksere blev udtaget til deltagelse i Sommer-OL 1964 i Tokyo og kom derefter i stald hos promotor Mogens Palle. Foto: Lars Hansen
Boksekamp mellem de to bokselegender Tom Bogs og Børge Krogh i 1965. Begge boksere blev udtaget til deltagelse i Sommer-OL 1964 i Tokyo og kom derefter i stald hos promotor Mogens Palle. Foto: Lars Hansen

- Det var jo ikke uden grund, at han fik det tilnavn (Bokseprofessoren, red.). For han var virkelig klog. Han vidste meget, og han delte glædeligt ud af det.

- Men det betød ikke, at han ikke var hård. For jeg kan love dig for, at han kunne give en skideballe, når han følte for det, forklarer Hans-Henrik Palm med et stille grin.

Et stort og langt liv
I sin aktive karriere nåede Børge Krogh at bokse 56 kampe, hvoraf han vandt 43 af dem. Han var særligt kendt for sine tekniske og taktiske evner i ringen.

Kompetencer, han tog med sig i trænervirket.

Børge Krogh blev i 1964 udtaget til De Olympiske Lege i Tokyo, hvorefter han og Tom Bogs kom under Mogens Palles vinger. I 1966 blev han europamester i letvægt med en vild sejr over Maurice Tavant i KB Hallen.

Annonce:

Siden gik han trænervejen og delte ud af sin store intellekt til både amatører og professionelle boksere. I 2014 blev han optaget i Hall of Fame.

Foruden Hans-Henrik Palm trænede han også Jørgen Hansen og Ayub Kalule, ligesom han i mange år var underviser og skoleleder på Klostermarksskolen i Aalborg.

Familien Krogh var og er en stor faktor indenfor dansk boksning. Brødrene Tage, Kjeld og Bjarne boksede som amatører med stor succes, og de endte også med med at gå trænervejen.

I 1982 vandt Finn Krogh - Børge Kroghs nevø - det danske mesterskab i letvægt.

Artiklen fortsætter under billedet..

I mere end 50 år har dansk professionel boksnings ubetingede førstemand Mogens Palle fostret boksestjerner i verdensklasse. Tidligere professionelle boksere (fra venstre) Ayub Kalule, Gert Bo Jacobsen, Hans Henrik Palm, Mogens Palle, Tom Bogs, Børge Krogh, Jørgen Hansen alias
I mere end 50 år har dansk professionel boksnings ubetingede førstemand Mogens Palle fostret boksestjerner i verdensklasse. Tidligere professionelle boksere (fra venstre) Ayub Kalule, Gert Bo Jacobsen, Hans Henrik Palm, Mogens Palle, Tom Bogs, Børge Krogh, Jørgen Hansen alias "Gamle" og Jimmi Bredahl. Foto: Magnus Holm/Ritzau Scanpix

Et sidste farvel til Mogens Palle
28. august tog hele Danmark også afsked med en anden legendarisk skikkelse i dansk boksning og en skikkelse, der altså havde tætte forbindelser til Børge Krogh.

'Grand Old Man' Mogens Palle, der var promoter og manager, blev 88 år og døde, mens han var omgivet af sine allernærmeste.

Onsdag formiddag drog han så afsted på sin sidste rejse fra Frederiksberg Kirke.

Annonce:

Til bisættelsen kom mennesker fra nær og fjern, og det endte med at blive en smuk afslutning på et fornemt liv med tilstedeværelsen af blandt andre Brian Nielsen, Hans Henrik Palm, Jimmi Bredahl, Jesper D. Jensen, Thomas Damgaard, Vinnie Skovgaard, Mark Hulstrøm samt Enock Poulsen og Sarah Mahfoud.

Bente Schmeichel var til stede til Mogens Palles begravelse, og det var både en smuk og meget rørende oplevelse

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Læs også:

Boksernes egne Palle-historier: Et liv med tæsk

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Det er Mette Frederiksens egen skyld, at hun tvinges til at udskrive valg i utide
Annonce:

Mest læste lige nu

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: