Bokse-babe fra Vild Med Dans: I må godt se min numse

Efter 12 år som bokser har Sarah Mahfoud fået masser af tæsk, men hun har alligevel lovet kæresten, at næsen stadig er hel, når lørdagens kamp er overstået

Når Sarah Mahfoud lørdag aften træder op i ringen og står ansigt til ansigt med sin tjekkiske modstander, er det kun sejren og første skridt mod målet om at blive verdensmester, der tæller, men i baghovedet rumsterer det løfte, hun har givet til sin kæreste.

- Jeg vil helst ikke ende med en brækket næse. Det har jeg lovet min kæreste, at jeg ikke får, fortæller hun.

Hvis uheldet alligevel skulle være ude, er der måske en lille mulighed for, at kæresten ikke bemærker det.

- Jeg har fået lavet en boksenederdel, fordi jeg synes det er fedt og anderledes. Det må da godt ses, at jeg har noget numse og nogle pæne ben, selvom jeg står i en boksering og slås som en mand, selvom jeg er en kvinde. 

Vild med dans-vinderen bliver tæsket igennem i træningslokalet. Foto: Jonas Olufson
Vild med dans-vinderen bliver tæsket igennem i træningslokalet. Foto: Jonas Olufson

Genkendt efter Vild med dans
Sarah Mahfoud er efterhånden vant til, at folk kigger en ekstra gang på hende. Det er dog hverken en forslået næse eller de gode ben, der fanger folks opmærksomhed, når de ser hende på gaden. Det er sejren i seneste sæson af underholdningsprogrammet Vild med dans, der har gjort hende til et velkendt ansigt for danskerne.

Lørdag står hun over for Petra Podraska i Frederiksberg-Hallerne, når hun får sin debut som professionel bokser til Danish Fight Night Galla.

Det var, mens Vild med dans rullede henover skærmen, at boksepromotoren Mogens Palle fik øjnene op for Sarah Mahfoud, der allerede har tre danske mesterskaber i amatørboksning og to nordiske titler.

Sarah Mahfoud træner hårdt før lørdagens kamp. Foto: Jonas Olufson Boksning - 10. feb. 2017 - kl. 18:23 Ingen vidste hvem hun var: Nu får Vild med dans-vinder boksedebut

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere