Bokse-bombe: Dansk topbokser testet positiv for kokain

BT kan afsløre, at den danske topbokser Dennis Ceylan er blevet testet positiv for brug af kokain. Bokseren beklager dybt over for samme medie og gør det klart, at han skammer sig

Den danske topbokser Dennis Ceylan er blevet testet positiv for kokain. Foto: Claus Bonnerup.
Den danske topbokser Dennis Ceylan er blevet testet positiv for kokain. Foto: Claus Bonnerup.

Han er dansk boksesports helt store prins. Men den status kan måske smuldre ganske hurtigt efter en chokerende afsløring.

Tirsdag kan BT fortælle, at den danske europamester Dennis Ceylan er blevet testet positiv for brug kokain.

Samtidig står Ceylan selv frem i samme medie og angrer sin synd. Det sker efter, at BT konfronterede ham med deres oplysninger om, at han er blevet testet positiv.

Den hårdtslående fjervægter erkender at have taget kokain og siger, at han kender til bagsiden af stoffet.

- Fra en ung alder og i hele mit liv har jeg på første hånd oplevet de ødelæggende virkninger, som stoffer kan have på folks liv. Jeg mistede min mor til stoffer og har set mange af mine venner og familie følge en lignende vej, skriver Ceylan i en meddelelse til BT.

Dennis Ceylan blev som otteårig anbragt på børnehjem pga moderens stofmisbrug. Nu skal han bokse om EM-titlen i fjervægt. Foto: Claus Bonnerup Sport og Spil Dansk EM-bokser fandt mor død af overdosis: Det var en lettelse

Ceylan kalder sig selv for heldig. Han har altid haft boksningen som sit eneste 'stof', og derigennem har han ændret sit eget miljø og skabt sig nogle gode rammer.

- Det er derfor, at jeg skammer mig over at sige, at mens jeg besøgte mit gamle kvarter, og under påvirkning af alkohol, tog jeg en lille smule kokain, skriver han videre.

'Første og eneste gang'
Ceylan blev på et tidspunkt efter sin seneste EM-kamp på hjemmebanen i Aarhus opsøgt af dopingkontrollørerne. Det er angiveligt den test, der afslørede indtaget af kokain i hjembyen.

Ceylan kalder det en fejl og et øjebliks svaghed, som han er dybt ked af.

- Dette var den første og eneste gang i mit liv, jeg har taget stoffer, og jeg lover, at det bliver den sidste.

Ceylan får ikke nødvendigvis karantæne for sin dumhed. Kokain er ganske vist på Det Internationale Doping Agenturs (WADA) liste over ulovlige stoffer, men kokain giver kun karantænedom, hvis det er at finde i blodet ved en dopingtest op til en kamp.

For Dennis Ceylans vedkommende blev han testet positiv uden for konkurrence. Derfor foreskriver reglerne, at det ikke nødvendigvis skal føre til straf efterfølgende.

Foto: /ritzau/ Sport og Spil Husker du? Her er de glemte sportsstjerner

Vil ikke straffe Ceylan
Hvis Dennis Ceylan skal straffes med karantæne, vil det derfor være Dansk Professionel Bokse Forbunds opgave. Men over for BT siger formanden Jesper D. Jensen, at man ikke agter at straffe Ceylan.

Det betyder, at danskeren frit kan bokse imod engelske Kid Galahat om den intercontinentale titel hos IBF. Det brag bokses på Wembley Arena i London 15. juli.

Kampen mod Galahat og Dansk Professionel Bokse Forbunds manglende lyst til at straffe Ceylan for kokain-bommerten er held i uheld for europamesteren.

For den positive dopingprøve kunne have haft alvorlige konsekvenser for Ceylan. I det Europæiske Bokseforbund, EBU, er tolerancen over for den slags positive test nemlig lig nul. Uanset stof, mængder og omstændigheder. Derfor udelukkes boksere, som er testet positiv, fra kampe i EBU-sammenhæng.

Det bliver altså ikke Ceylans hovedpine nu.

Se også: Fik gyldent tilbud: Nu ofrer dansk stjerne pludselig sin EM-titel

Se også: Ceylan tvunget til titelforsvar på udebane: Han bliver ikke noget problem

Se også: Chokeret efter skalle-drama: Dansk EM-helt frygter for fremtiden

103 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere