Boksebrag i fare efter kæmpe Palle-sviner: Vi trækker stikket

Trofaste Falster-borgere er er godt trætte af Mogens Palle og hans måde at omtale området på. Og nu er Palles stævne i fare

Mogens Palle er kommet i stormvejr på grund af n kommentar om Falster. Foto: Olivia Loftlund
Mogens Palle er kommet i stormvejr på grund af n kommentar om Falster. Foto: Olivia Loftlund

Boksestævnet Danish Fight Night risikerer at stå uden lys og lyd. Manden bag lys- og lydproduktionen til arrangementet, Lars Rasmussen, er nemlig stiktosset på arrangør Mogens Palle.

- Jeg er rasende. Man skal ikke kalde det her for røvhullet af verden, siger Lars Rasmussen til Ekstra Bladet.

Raserianfaldet kommer i kølvandet på en Mogens Palle-udtalelse som optakt til stævnet.

- Men Nykøbing Falster er jo - undskyld jeg bander - røvhullet af verden, og der kan du jo kun komme ned med tog eller måske en bus, og man kan ikke køre til Nykøbing Falster hver gang, der kommer to nye, så vi må tage dem ind på et hotel i København, og så må vi et par dage før stævnet sætte dem i en bus til Nykøbing, forklarede Palle tidligere onsdag til Ekstra Bladet.

Særligt vendingen med 'røvhullet' har fået sindet i kog hos Lars Rasmussen.

- Er du så vred, at du overvejer at trække stikket?

- Ja. Der skal komme en offentlig undskyldning fra Mogens Palle, ellers ringer jeg til ham og melder fra.

- Jeg skal ikke stå model til og arbejde for en mand, der kalder det her sted for røvhullet af verden. Det gør jeg ikke.

- Lolland-Falster ligger jo ikke midt i Tyskland. Det er en smuk, dejlig og grøn ø. Snart får vi Femern-forbindelse, hvor vi bliver nerven mellem Europa og Danmark. Så skal man ikke kalde os røvhullet af verden. Jeg er stjernetosset, siger han.

Vred OL-helt
Og Lars Rasmussen er ikke den eneste, der mildest talt er gal i skralden.

OL-sølvvinderen Mark O. Madsen stiller sig op i koret.

- Mogens Palle må være verdens største røvhul, kunne overskriften være til din artikel, sådan lyder den klokkeklare svada fra Falster-drengen Mark O. Madsen, efter at han har læst, hvad Mogens Palle har at sige om Nykøbing Falster.

Mark O. Madsen har selv arrangeret et MMA-stævne på Falster, og her var der ingen problemer.

- Vi havde mindst lige så mange kæmpere, der skulle fragtes frem og tilbage. Det blev klaret enten med minibus eller bil.

- Jeg kan ikke forstå, at han ikke kan finde ud af det.

Artiklen fortsætter under billedet.

Mark O. Madsen bryder sig ikke om kommentaren fra Mogens Palle. Foto: René Schütze
Mark O. Madsen bryder sig ikke om kommentaren fra Mogens Palle. Foto: René Schütze
 

Men ligesom det er tilfældet hos Lars Rasmussen, er det vendingen 'røvhul', som Mark O. gerne ser Palle æde igen.

- Lokalområdet har bakket så meget op om det her stævne. Det er direkte utaknemligt at kalde et område, der bakker boksestævnet i dette omfang, for verdens røvhul.

Ekstra Bladet arbejder på at få en kommentar fra Mogens Palle.

Du kan læse hele interviewet med Mogens Palle her:

Se også: Mogens Palle har travlt: - Det er røvhullet af verden

Yvonne Bæk Rasmussen risikerer en dom for ærekrænkelse efter et opslag på Facebook. Foto: Privatfoto. Boksning - 6. jan. 2019 - kl. 07:00 Dansk mesterbokser politianmeldt

Se også: Sindssyg indtjening: Boksede i to minutter - tjente 60 millioner kroner!

Bokser Enock Poulsen fik en hård start på livet, hvor mor blev nødt til at kidnappe Enock til Danmark. Foto: Ernst van Norde Sport og Spil Dansk komets dramatiske barndom: Blev kidnappet til Danmark af mor

77 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere