I år var kampen mellem Floyd Mayweather og Manny Pacquiao på alles læber i boksemiljøet, der også endte med at blive den største kamp økonomisk i boksehistorien
Men for 13 år siden var det to andre boksere, der stjal rampelyset.
Mike Tyson og Lennox Lewis bragede nemlig sammen i den største pengematch på daværende tidspunkt - et opgør, der var imødeset af mange, da de to sværvægtsboksere var nogle af de største fra deres generation - selv om 'Iron Mikes' form var dalende i årene op til kampen.
Opgøret fik dog en dramatisk optakt i Las Vegas, da de to boksere skulle mødes til et pressemøde. Tyson angreb Lewis, inden konferencen overhovedet var gået i gang. Først bed han briten i låret, og derefter brugte han et sprog, der chokerede hele USA.
Tyson råbte blandt andet, at han ville spise Lennox Lewis' børn - og det udsagn var i den milde grad af hele optrinnet.
Det resulterede i, at boksekommissionen i Las Vegas fratog Tyson hans licens, og derfor blev kampen nødt til at blive flyttet fra MGM Grand kasinoet i staten Nevada.
Tennesse meldte sig dog hurtigt ind som ny værts-stat, og derfor blev kampen også fuldført.
Her havde Tyson dog ingen chance mod en stærk Lewis, der dominerede fighten - og endte med at knockoute den tidligere verdensmester i ottende runde.
Bokseeksperter havde dog forudset, at Tyson ville komme til kort mod den stærke brite, der var indehaver af WBC-, IBO- og IBF-titlen på daværende tidspunkt, mens 35-årige Tyson var langt fra fordums styrke.
En forudsigelse, de i den grad fik ret i.
Gense afgørelsen i ottende runde, da Lewis knockouter Tyson i videoen øverst i artiklen.