Bokselegende møder gammel fjende

37-årige Manny Pacquiao har annonceret modstanderen i det, der kan blive den lille filippiners sidste kamp

I 2012 vandt Timothy Bradley på point over Manny Pacquiao, mens rematchen i 2014 blev vundet af filippineren. 9. april mødes de til det endelige opgør. (Foto: AP)
I 2012 vandt Timothy Bradley på point over Manny Pacquiao, mens rematchen i 2014 blev vundet af filippineren. 9. april mødes de til det endelige opgør. (Foto: AP)

For ikke så længe siden annoncerede Manny Pacquiaos manager, at bokserens kommende kamp ville blive den sidste i en mere end 20 år lang professionel karriere.

Se også: Manager: Pacquiao stopper boksekarrieren 9. april

Noget tyder dog på, at der kan være en enkelt eller to kampe mere efter den næste kamp mod amerikanske Timothy Bradley, der er aftalt til 9. april i MGM Grand i Las Vegas.

I hvert fald bliver kampen ifølge Top Rank, Pacquiaos promotor, ikke markedsført som filippinerens sidste.

- Jeg vil ikke stemple den som hans sidste kamp. Det kan meget vel være hans sidste, men jeg vil ikke male mig selv op i et hjørne og sælge den som hans sidste kamp. Hvis han beslutter at bokse en mere, ville jeg ligne en idiot. Jeg er ikke sikker på, det er hans sidste, selvom han har sagt det til mig, siger promotor Bob Arum ifølge maxim.com.

Pacquiao (57-6-2, 38 KO) og Bradley (33-1-1, 13 KO) har mødt hinanden to gange før. I det første møde vandt Bradley på point, en kontroversiel sejr, mens Pacquiao vandt deres rematch, ligeledes på point.

Kampen er ikke officielt underskrevet endnu, men den er allerede opført hos boksedatabasen boxrec.com under deres kommende kampe, og Manny Pacquiao har ifølge forskellige boksemedier allerede modtaget et forskud for kampen på to millioner dollars, 13,7 millioner kroner.

Den 37-årige filippiner er garanteret 20 millioner dollars for kampen.

32-årige Bradley er regerende WBO-mester i weltervægt, mens Manny Pacquiao ikke bringer nogle titler til kampen, idet han tabte sit seneste opgør, det længe imødesete brag mod Floyd Mayweather Jr i maj 2015.

Floyd Mayweather er ubesejret i 48 kampe som professionel. Men nu er det også ved at være slut. (Foto: AP) Boksning - 3. maj. 2015 - kl. 07:28 Mayweather buhet ud efter mesterstykke

Manny Pacquiao har udover boksningen, hvor han har erobret VM-titler i otte vægtklasser, også et job som politiker at passe, idet han sidder i Filippinernes kongres.

8 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere