Boksestjerne amok i homohad: Homoseksuelle værre end vilde dyr

Superstjernen Manny Pacquiao er ikke tilhænger af, at homoseksuelle får lov til at gifte sig

Manny Pacquiao er ikke tilhænger af rettigheder til homoseksuelle. (Foto: AP)
Manny Pacquiao er ikke tilhænger af rettigheder til homoseksuelle. (Foto: AP)

Det vakte begrundet opsigt, da verdensmestere i sværvægtsboksning, britiske Tyson Fury, før sin sensationelle VM-sejr over Wladimir Klitschko sammenlignede homoseksuelle med pædofile

Bagefter væltede kritikken ned over Fury fra alle sider og det blev heftigt debatteret, om han skulle trækkes som kandidat fra den ærefulde BBC-kåring 'Sports Personality of the Year'.

Se også: MMA-stjerne truer og udfordrer Mayweather

Men Tyson Fury er bestemt ikke den eneste prof-bokser, der har et anstrengt forhold til homoseksualitet.

Senest har den fillipinske superstjerne Manny Pacquiao varmet op til sit comeback mod Timothy Bradley i Las Vegas ved at lufte sine mildt sagt intolerant holdninger til homoseksuelle. Det skriver Daily Mirror.

- Det er sund fornuft. Ser du dyr, hvor hanner er sammen med hanner eller hunner er sammen hunner? Så selv dyrene er bedre, tordnede den stærkt religiøse Pacquiao på filippinsk tv og fortsatte:

- Det er de, fordi de kan skelne mellem hanner og hunner. Hvis vi tillader personer af hankøn eller hunkøn at være sammen med personer af samme køn, gør det os værre end dyr.

Manny Pacquiao deltog i debatten om homo-ægteskaber, fordi han efter sin afskedskamp mod Bradley stiller op til en plads i det filippinske senat som kandidat for vicepræsidenten Jejomar Binays UNA-parti.

På Filippinerne er ægteskaber mellem personer af samme køn hverken accepteret af staten eller den katolske kirke, så Pacquiao vinder sikkert gehør for de holdninger, han angiveligt allerede luftede i et interview med National Conservative Examiner i 2012.

- Gud forventer, at kun en mand og en kvinde kan blive lovformeligt gift, sagde han dengang.

Se også: Boksegigant slår fast: Næste kamp er min sidste

Det er dog ikke alle Pacquiaos landsmænd, der hilser hans udmelding velkommen. Således opfordrer den lesbiske sangerinde Aia Seguerra, der for nylig blev gift med sin kæreste, til at boykotte superstjernen.

- Du har måske gjort dit land stolt, men med din udtalelse har du vist hele landet, hvorfor vi ikke skal stemme på dig, skriver hun på Twitter og Instagram, hvor hun kalder bokseren 'uvidende', fordomsfuld' og 'hyklerisk'.

Heller ikke den filippinske præst Kakay Pamaran, der prædiker i en af de frikirker, der accepterer homoseksualitet, er imponeret over udtalelsen.

- Udenfor bokseringen synes jeg ikke, at Manny Pacquiao skal tages alvorligt. Først syntes jeg, det var sjovt. Jeg har ondt af ham, siger præsten.

Manny Pacquiao er formentlig ligeglad med kritikken.

Trods nederlaget til Floyd Mayweather i maj sidste år har han stadig ikon-status i sit hjemland og synes sikker på en plads i senatet.

Se også: Bokselegende møder gammel fjende

Canelo Alvarez (t.h.) kommer med garanti til at bokse et par af de største kampe i 2016, og en af dem kan meget vel blive braget mod Gennady Golovkin. (Foto: AP) Sport og Spil 10 boksebrag vi ønsker os i 2016

81 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere