Boksestjerne antyder 520 millioners-stop

36-årige Manny Pacquiao antyder, at han indstiller sin flotte karriere efter kampen mod Floyd Mayweather

Følg Boksning

Det filippinske bokseikon Manny Pacquiao har mandag i et interview med det lokale tv-medie ABS-CBN antydet, at han indstiller karrieren efter den længe ventede storkamp mod den amerikanske superstjerne Floyd Mayweather 2. maj.

36-årige Pacquiao siger, at han går ind til kampen med et karrierestop i baghovedet.

- Det kommer tæt på. Vi kommer til at annoncere det, siger Pacquiao med et smil til ABS-CBN uden at give flere detaljer.

Kampen mellem de to boksestjerner er kommet i stand efter flere års forhandlinger. Pacquiao og Mayweather regnes for de bedste pund-for-pund-boksere i deres generation.

Pacquiao fortæller, at han er gået med til at få lidt mindre udbetalt for kampen end Mayweather, så kampen kunne blive til noget.

- Hvis vi kun tænkte på vores stolthed, ville der ikke være nogen kamp. Hvis vi fik det samme for kampen, ville kampen ikke være blevet til noget, så jeg gik med til at få lidt mindre, siger filippineren.

Ekspert om gigant-kamp: De er lysår foran Kessler

Officielt: Verdens vildeste bokse-brag på plads

Amerikanske medier har skrevet, at den ubesejrede Mayweather, som bliver 38 år 24. februar, får 60 procent af den såkaldte purse. Pacquiao må nøjes med 40 procent.

Det betyder i runde tal, at Mayweather står til at tjene 120 millioner dollar - svarende til 780 millioner kroner, mens Pacquiao indkasserer 80 millioner dollar, 520 millioner kroner.

Pacquiao har været verdensmester i otte forskellige vægtklasser og har en rekordliste på 57 sejre, to gange uafgjort og fem nederlag.

Mayweather er noteret for lutter sejre i sine 47 kampe.

Kampen skal bokses i Las Vegas.

Floyd Mayweather Jr. er favorit i kampen og viste senest høj klasse mod Marcos Maidana, der fik tæsk i september sidste år:

Mod Manny Pacquiao ventes Mayweather dog at komme på en større udfordring - Her ses filippineren gå amok i ringen:

Den danske bokse-kommentator Claus Borre har tidligere ytret sin mening om et eventuelt brag mellem de to: Se hans vurdering her:

Hvem vinder kampen?

Hun mobber. Hun intimiderer. Hun håner.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.