Boksestjernen chokerer: Bor han virkelig sådan?

Anthony Joshua har bevæget sig langt væk fra de normale standarder i optakten til sin titelkamp i juni

Anthony Joshua møder Jarrell Miller 1. juni i London. Foto: Andrew Couldridge/Reuters/Ritzau Scanpix
Anthony Joshua møder Jarrell Miller 1. juni i London. Foto: Andrew Couldridge/Reuters/Ritzau Scanpix

- It works. Det fungerer.

Anthony Joshua siger det igen og igen. Nærmest undskyldende.

Som om han måske lidt har fortrudt, at han viser sit hjem frem, og nu på sin egen undskyldende facon forklarer, hvorfor der ikke er mere at se end som så.

For det fungerer.

Men så heller ikke mere end det.

For den lejlighed, han midlertidigt er flyttet ind i i tiden frem mod titelkampen 1. juni, ligger i mere end én forstand langt fra hjemmet i London.

Der bor Joshua fashionabelt og overdådigt i noget, der sagtens kan beskrives som et palads, og hvor han bruger løs af sine mange penge. Situationen i Sheffield-lejligheden er en anden.

'Folk spørger, hvorfor vi er flyttet'
Det er beskedne kår. Ikke nødvendigvis fattige, men beskedne. Som om han har set eller genset Rocky og besluttet sig for at prøve det af.

Det fortæller han i et tv-klip, han har lagt op på sin YouTube-kanal, og som du kan se her.

I den knap fire minutter lange video guider han seerne med gennem lejlighedens værelser og forklarer ydmygt, hvordan han bor.

Der er et kig ind i køleskabet, Anthony smider sig smilende på en seng og lægger hænderne bag hovedet, som om han nyder det. Ideen er at lade seere og fans vide, at her er kun fokus på én ting: Træningen, sparringen, kampen.

- Når folk ser det her sted, spørger de, hvorfor vi ikke er flyttet, siger han og griner.

Joshua i ringen mod Alexander Povetkin i sværvægts-braget i London i september. Foto: Andrew Couldridge/Reuters/Ritzau Scanpix
Joshua i ringen mod Alexander Povetkin i sværvægts-braget i London i september. Foto: Andrew Couldridge/Reuters/Ritzau Scanpix
 

En af fordelen ved lejligheden er placeringen. Blot få minutters gang derfra ligger træningscentret, hvor han tilbringer rigtig meget af sin tid for tiden.

- It works, siger han igen og griner.

Bokser Enock Poulsen fik en hård start på livet, hvor mor blev nødt til at kidnappe Enock til Danmark. Foto: Ernst van Norde Sport og Spil Dansk komets dramatiske barndom: Blev kidnappet til Danmark af mor

Der er ingenting på væggene, intet stort tv, møblerne er slidte. Men det fungerer.

- Jeg kan læne mig tilbage efter en lang dag og bare tænke på min træning, sparring, hvad jeg ønsker at nå i og udenfor ringen. Her er meget stille, og der sker ikke så meget, siger han.

Kæmpe respekt
Og vi skal da lige love for, at det aftvinger respekt ude i den store verden.

Vi bringer et beskedent udpluk af de kommentarer, der følger under.

- Rig mand der bor sådan? Respekt!

- Det er sådan sande mestre er...ydmyge og nede på jorden. AJ hvis du fortsætter sådan...? DU SPILLER ALDRIG FALLIT som andre før dig. Gud bevare dig brother.

- Du har min største respekt!!! Thumbs up for AJ!!!!

- I en verden fyldt med bling blind og flashiness, er det sådan en omgang frisk luft at se dette. Hvor er du en stor mand, AJ, en sand inspiration. Fortsæt!

De britiske medier har naturligvis kastet sig over klippet i samme stil, som Ekstra Bladet nu gør. Også her er der stærke reaktioner - om end man her er mere forundret.

- Det er bizart at se den 198 centimeter lange AJ i et lille rum med ingenting på væggene, skriver BBC.

- Han har jo problemer med at være derinde, skriver The Sun, mens Daily Mirror kalder forholdene 'ydmyge'.

Joshua skal i ringen og møde Jarrell 'Big Baby' Miller i New York 1. juni.

Johnny Bredahl havde 2,8 mio. kr. på sin konto, da Valentin Piramoon begyndte at passe på hans penge. Men i dag er formuen forsvundet. Foto: René Schütze. Sport og Spil Bredahl fik eks-rocker som værge: Nu er kontoen tom

Mikkel Kessler vender tilbage til bokseringen, når han lørdag den 22. september er den bærende ekspert for Viaplay under braget mellem Anthony Joshua og Alexander Povetkin. Foto: Niels Meilvang/Ritzau Scanpix Sport og Spil Mikkel Kessler: - Jeg ville lave en Muhammad Ali

Se også: Dansk superbokser udpeget til titelkamp

Se også: Tilbyder titelkamp: Palle åbner døren for Patrick

Se også: Comeback lurer: Tilbudt 300 millioner for tre kampe

4 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere