Boksestjernes mareridt: Kan ikke være alene med sine børn

Frida Wallbergs seks år gamle hjerneskade fører til kollaps i tide og utide. I et svensk tv-program siger hun, at det ikke har været værre

Billedet viser, da Wallberg blev slået i gulvet af Diana Prazak. Slaget fik alvorlige konsekvenser for svenskeren. Foto: Maja Suslin/Scanpix
Billedet viser, da Wallberg blev slået i gulvet af Diana Prazak. Slaget fik alvorlige konsekvenser for svenskeren. Foto: Maja Suslin/Scanpix

Se Danish Fight Night 1. februar med Sarah Mahfouds VM-brag og syv andre profkampe. Køb adgang lige her.

Frida Wallbergs tilstand er forværret i en sådan grad, at hun ikke længere kan passe på sine børn - eller sig selv.

Det fortæller boksestjernen i det svenske tv-program 'Sofias änglar' ifølge Expressen.

Wallberg har været ude af ringen, siden hun mistede WBC-bæltet til Diana Prazek i 2013. Svenskeren faldt omkuld efter et hårdt slag i ansigtet, men var hurtigt oppe igen - for blot at modtage endnu et slag og ryge tilbage i gulvet.

Dommeren kom Wallberg til undsætning og stoppede dengang kampen, men hun har haft det meget svært siden.

I 'Sofias änglar' fortæller hun om, hvordan de to stød har ændret hendes liv for altid med pludselige kollaps.

- Det går så stærkt, når det sker, og så er jeg helt væk. Jeg kan ikke passe på mig selv, siger Wallberg i programmet.

Med pludselige kollaps er det selvsagt blevet farligt for hende at være alene, men det betyder også, at hun ikke kan være alene med sine to børn.

- Frygten for, at det sker, når jeg er alene med børnene, er der altid. Jeg bliver nødt til at sikre mig, at der altid er nogen, som kan hjælpe mig. Hver dag, siger Wallberg.

Derfor er hun flyttet med sin mand, Emil Jönsson, og børnene til Åtvidaberg for at være tættere på sine forældre.

Døden nær
For seks måneder siden kunne Expressen fortælle, at boksestjernen var blevet hastet på hospitalet efter flere slemme kramper.

- Jeg troede, jeg skulle dø. Det kom meget pludseligt, sagde Wallberg dengang.

Siden de hårde slag i ringen har hun fået konstateret en hjerneblødning, det har også betydet, at hun dagligt døjer med hjernetræthed og kroniske smerter.

- Jeg har gode og dårlige dage, men smerten er der altid. Jeg har hovedpine hver dag, og jeg frygter, at der ikke er mere at gøre.

Wallberg var aldrig tidligere blevet knockoutet som professionel, det var blevet til 11 sejre af 11 mulige, inden Prazak sendte hende i gulvet.

Se også: Stjerne i problemer: - Jeg troede hun var voksen

Se også: Verdensmester stukket med slagterkniv på karaoke-bar

Se også: Landsholdskoryfæ sælger svinedyr lejlighed

32 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere