Bokseverdenen i sorg: Nu får Anders fred

Bokseren Anders Hugger stedes til hvile på tirsdag i Lumby

Anders Hugger som professionel bokser. (Arkivfoto: Jacob Ehrbahn)
Anders Hugger som professionel bokser. (Arkivfoto: Jacob Ehrbahn)

Efter så tragisk at have mistet livet i weekenden, bliver bokseren Anders Hugger på tirsdag stedt til hvile fra Lumby Kirke ved Odense.

Det fortæller en af hans gode venner, Ali Mohammed, til Ekstra Bladet.

- Jeg har kendt Anders i mange år, og det er forfærdeligt, hvad der er sket, siger han og fortæller, at han er hastet hjem fra ferie i Tyrkiet, så snart han blev bekendt med dødsfaldet.

Anders Hugger blev 34 år. Han blev fundet søndag i bokseklubben Olympia.

Han efterlader hustruen Rie Ahm Hugger, der natten til onsdag skrev en opdatering på Facebook. Der stod blandt andet:

- Jeg ved, I alle sidder og er ligeså frustrerede som hele vores familie er. Det gør så ondt og jeg har længe prøvet at finde mod til at skrive et par ord.... men jeg har ingen ord tilbage, skrev hun.

Altid været populær
- Anders har altid været populær, og jeg har det forfærdeligt med det, der er sket, siger Ali Mohammed.

Mikkel Kesslers tanker går til de efterladte efter nyheden om Anders Huggers død. (Foto: Jonas Olufson) Boksning - 4. aug. 2015 - kl. 07:40 Kessler rystet over boksevens tragiske død

Hugger var en god bokser og imponerede stort som amatør med 136 sejre i 172 kampe, inden han i 2006 trådte over i de professionelles rækker hos Stald Palle.

Her blev det til 11 kampe i bar overkrop mellem 2006 og 2008 i cruiservægt. Samtlige blev vundet - de seks af dem på knockout.

Fynboen stoppede sin ellers lovende professionelle boksekarriere i 2009 på grund af en omfattende skade på nethinden i det ene øje.

Efterfølgende fungerede Anders Hugger blandt andet som træner i amatørklubben Olympia Odense.

11 kommentarer
Vis kommentarer