Brian og Palle holder stævne i november

Den nye promotorduo i dansk boksning vil inden længe præsentere de boksere, der skal optræde på deres stævner

Brian Nielsen og Mogens Palle på stranden - den nye promotorduo vil dog ikke gå på 'strandhugst' hos andre promotorer for at finde boksere til deres stævner. (Arkivfoto: Thomas Wilmann)
Brian Nielsen og Mogens Palle på stranden - den nye promotorduo vil dog ikke gå på 'strandhugst' hos andre promotorer for at finde boksere til deres stævner. (Arkivfoto: Thomas Wilmann)

Mogens Palle og Brian Nielsen ligger ikke på den lade side, efter at de i sidste uge annoncerede, at de begge havde søgt og fået promotorlicens for at begynde at arrangere boksestævner sammen.

Allerede i november forventer duoen at afholde det første stævne.

- Efter to dages strategimøder i København gør Brian Nielsen og Mogens Palle klar til at gå i ringen med en interessant Danish Fight Night premiere-galla i novembe, skriver duoen i en pressemeddelelse.

- Vi planlægger at kunne præsentere en rigtig festlig ramme for premieren på vores forestående Danish Fight Night-stævner og i rette ambitiøse omgivelser, uddyber Brian Nielsen.

Se også: Brian bliver promotor: Ikke for at drille Sauerland – jo måske lidt

- Det ligger fast, at vores første boksegalla vil få minimum fem kampe på programmet: En titelkamp af flot international kaliber samt tre interessante topmatchede kampe med nye unge danske boksetalenter, som vi uden tøven godt tør udpege til Tomorrow's Champions, siger Nielsen.

Mogens Palle afviser, at man skulle være ude efter eksempelvis nogle af Team Sauerlands danske boksere.

- Som vi har pointeret, er vi klar til at starte fra bar bund med at bygge en ny fremtid op for dansk professionel boksning. Vi agter ikke at gå på 'strandhugst' efter andres boksere, men ønsker at basere vores stævner på nye talenter, som vi finder frem og tror på, siger promotorlegenden.

Endnu er der ikke kommet navne frem på de boksere, som vil optræde på Palle/Nielsen-stævnerne, men de vil inden for kort til blive præsenteret, lyder det i pressemeddelelsen.

Se også: Sauerland stikker til Mogens Palle: Dansk boksning bedre nu

14 kommentarer
Vis kommentarer