Brutal start på VM-galla

Der var smæk for skillingen til Danish Fights Nights VM-galla i Frederiksberg Hallen, som blev slået i gang med et hurtigt TKO og hadsk stemning

Se samlet highlights fra de fire første kampe.

Se Danish Fight Night 1. februar med Sarah Mahfouds VM-brag og syv andre profkampe. Køb adgang lige her

Det startede barskt ud til Danish Fight Nights VM-galla.

Debutanten Adel Younes skulle i ringen mod den 30-årige franskmand Guillaume La Salva, og stemningen var intens fra start i den første professionelle kamp for den tidligere bandeleder.

Foto: Stine Tidsvilde Boksning - 31. jan. 2020 - kl. 21:01 Sarahs iskolde VM-forberedelse

Younes røg fluks i flæsket på sin franske modstander, leverede en brutal kraftudladning i kampens første omgang, og fra start havde man på fornemmelsen, at det kunne blive en kort af slagsen.

En anelse overtændt diskede han op med de store sving, der både overrumplede publikum og Guillaume La Selva, hvis ben nåede at vakle ved flere lejligheder.

Den lange franskmand bevægede sig med stoiske, langsomme bevægelser, og så flere gange ud til at blive overrumplet af farten og tyngden fra Younes.

Det var uskolet og upoleret. Hårdt og brutalt. Adel Younes sendte sin modstander i kanvassen, og man øjnede pludselig succeshistorien.

Men stik modsat de første minutter mistede især den aarhusianske mellemvægter alt energi, stamina og overskud i anden omgang - og den overilede start betalte han tilbage på. Det blev med andre ord skæbnesvangert.

For La Selva, der også gik uortodokst til værks, ramte med et gedigent højresving Younes kæbe, der røg i kanvassen.

Omtumlet fik han stablet sig på benene, men kamplederen, der ellers ikke nåede at tælle færdigt, tog alligevel konsekvensen og stoppede kampen. Fransk TKO-sejr over en ærgerlig Younes.

- Jeg har set Adel (Younes, red.) komme tilbage fra værre, det kunne lige så godt være gået hans vej i første omgang, lød det en kende frustreret fra træneren Thomas Povlsen efter nederlaget.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Rørt Sharif dedikerede sin sejr til afdød ven


Den ubesejrede superletvægter Heva Sharif, der entrerede ringen i ledtog med sin coach, den tidligere europamester Thomas Damgaard, lagde kløgtigt an i et afventende tempo.

Han forsøgte at lande de hurtige kombinationer til den 20-årige spanier David Monuz’ krop og hoved.

Teknisk var det solidt, og 28-årige Sharif, der kæmpede for Mogens Palles gunst, tvang Munoz rundt i ringen med hurtige venstrestød efterfulgt af tunge højresving.

En del landede dog i den ubesejrede spaniers parader i starten. De to ubesejrede boksere var nær røget i totterne på hinanden mellem 3. og 4. omgang - ingen ville give afkald på en uspoleret rekordliste. Publikum skreg på deres københavner, der hurtigt var milevidt foran på point.

Spanieren bed fra sig til sidst og pressede et par gange Sharif ud i tovene, men overskuddet mistede Thomas Damgaards elev aldrig. Blodet flød dramatisk ned ad overkroppen fra en flænge under spaniernes venstre øje, publikum lugtede derfor, ja … Mogens Palle-aspiranten bukkede for publikum sågar inden sidste omgang var gået i gang.

Heva Sharif dedikerede sejren til en afdød ven. Foto: Lars Poulsen
Heva Sharif dedikerede sejren til en afdød ven. Foto: Lars Poulsen
 

Trods et hovedløst attentat i clinch med tre-fire små skaller i ansigtet på danskeren fra en frustreret Munoz - gjorde det intet ved kampens udfald: En rørt Sharif, der dedikerede sejren til sin afdøde ven, Michael Mai, som mistede livet for præcis fem år siden, snuppede nemlig fortjent samtlige dommerstemmer (79-72, 78,73 og 78-73).

Se også: Bizar oplevelse: Stormet af otte betjente i trappeopgang

- Det var en god kamp, Munoz var en hård mand, og ja, det var også en psykisk fight. Jeg ville gerne have stoppet ham før tid. Men lige nu er jeg bare stolt, lettet og glad for alle dem, der har hjulpet mig. Den har sejr var til dig, Michael! sagde Heva Sharif efter kampen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Dansk superletvægtssejr

I aftenens fjerde kamp skulle den unge danske superletvægter Victor Ramon ud i karrierens anden kamp, og hvad der forhåbentlig ville blive anden sejr.

Den noget ældre argentiner Ezequiel Gregores havde trods sine fem ekstra år kun en kamp mere på bagen, så det var to i professionelt regi meget ubeskrevne blade, der stod over for hinanden.

Der blevet bokset meget offensivt fra start. Begge boksere markerede sig ved stor hurtighed, og der blev danset med højt tempo rundt i hele ringen, hvor der blev udvekslet en del hooks.

Den unge Aarhus-bokser satte sig på initiativet fra anden runde.

Victor Ramon kom, så og sejrede. Foto: Lars Poulsen
Victor Ramon kom, så og sejrede. Foto: Lars Poulsen
 

Her blev de to superletvægtere ved at bevæge sig så hurtigt om hinanden, at kamplederen ved mere end en lejlighed måtte kaste sig til siden og nær var blevet den første til at mærke det blå gulv.

I tredje omgang faldt intensiteten en lille smule, og træthed fik omfavnelserne til at tage kraftigt til i hyppighed efter en start med utrolig meget benbevægelse.

Ramon, der akkompagnerede hvert slag med små støn, som ledte tankerne hen på lyden af et spil Tekken, begyndte at tabe terræn.

I fjerde runde gik han dog i offensiven igen og fik sendt en række kombinationer ind på kroppen af argentineren med de gule striber i det sorte hår.

Dommeren måtte adskille dem en del gange til sidst, og Gregores kunne godt vise tænder, når han fik lov at komme tæt på. Det fik han heldigvis ikke så ofte, og lyden af Ramons Tekken-støn fik lov at gennemhulle den intense tavshed flere gange end den klaskende lyd af boksehandsker mod danskerens ansigt.

Dommerne var da også enige, og det røde hjørne fik lov at løfte næverne i vejret over karrierens anden pointsejr.

Knap så meget psykisk spil og provokationer var at spore i den her kamp, hvor der ikke lod til at være ondt blod mellem Ramon og Gregores.

Danskeren og argentineren fremstod næsten som billedet på sportsmanship, og straks efter kampen blev der uddelt kram og med fælles løftede hænder takkede de publikum sammen.

Stemningen var næsten så god og respektfuld, at man ikke ville blive overrasket over at se de to nyde en kammeratlig pils et sted i Københavns natteliv i de efterfølgende timer.

I en rent udenlandsk kamp vandt russiske Elena Gradinar knebent på point i en meget jævnbyrdig kamp mod serbiske Nina Pavlovic.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

D-Struction gjorde kort proces mod ukrainer

D-Struction levede op til sine løfter om krig. Blot et minut var gået, før ukrainske Svyryd første gang var i knæ, og Svyryd fremstod fuldstændig sagesløs over for de salver af hooks, Rossing sendte i hans retning.

Der var ikke gået to, før ukraineren lå med røven i tovene, og kamplederen endte med at stoppe kampen, mens sejrherren straks sprang ud på ringhjørnet og råbte i glæde over den suveræne forestilling. D-Struction kom tilbage fra sin skade i hånden med en teknisk knockout på halvandet minut.

Et meget bedre comeback kunne man næppe drømme om. Inden kampen truede træner Sherman Williams over for Ekstra Bladet Ditlev med en 'ass-kicking', hvis han ikke slog ham ud senest i anden runde.

Ditlev Rossing gjorde kort proces. Foto: Lars Poulsen
Ditlev Rossing gjorde kort proces. Foto: Lars Poulsen
 

Om det var medvirkende til, at Rossing havde så travlt med at gøre arbejdet færdigt, er ikke til at sige. Men overlegent var det i hvert fald.

- Man kan ikke sammenligne en chihuahua med en bulldog, skrydede Rossing tilfredst efter kampen til Ekstra Bladet TV. Mon ikke han og Williams godt kan begynde at tænke på VM-kampe inden længe.

Gense Ditlev Rossings turbo-sejr her.

Victor Ramon er klar til at lade næverne tale. Foto: Stine Tidsvilde. Boksning - 1. feb. 2020 - kl. 17:54 ‘Granitkæbe’ overraskede debutant: - Han rystede bare på hovedet

Mahfoud og Williams træner op til lørdag aftens VM-brag. Foto: Tariq Mikkel Khan Boksning - 1. feb. 2020 - kl. 16:05 Slå ham ud efter to runder, ellers får du tæsk

Bente Schmeichel fortæller, at hun - ligesom Bettina Palle - dengang blev hevet med til et utal af boksestævner i de gode gamle dage - og eftersom de to døtres fædre kendte hinanden via boksesporten, endte Bente og Bettina altså dermed også med tiden som gode veninder. Foto: Stine Tidsvilde Boksning - 1. feb. 2020 - kl. 12:57 Schmeichels mor om mulige øretæver: - Kasper ville nok løbe sin vej

1 af 2 Adel Younes kom ikke op fra kanvassen. Foto: Lars Poulsen
2 af 2 Adel Younes kom ikke op fra kanvassen. Foto: Lars Poulsen
22 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere