Chok-melding: Stopper samarbejdet

Cruiservægteren Ditlev Rossing stopper øjeblikkeligt samarbejdet med promotor Mogens Palle umiddelbart inden en planlagt titelkamp

Ditlev Rossing har brudt samarbejdet med Mogens Palle blot en måned inden det, der var udset til at være karrierens største kamp. Foto: Lars Poulsen
Ditlev Rossing har brudt samarbejdet med Mogens Palle blot en måned inden det, der var udset til at være karrierens største kamp. Foto: Lars Poulsen
Følg Boksning

Et opsigtsvækkende brud i dansk boksning blev søndag aften præsenteret for offentligheden.

Cruiservægteren Ditlev Rossing har nemlig opsagt samarbejdet med Mogens Palle, der har fungeret som både manager og promotor.

Det oplyser Rossing på sin facebook-side:

Det er ganske bemærkelsesværdigt, da Rossing 7. januar skulle have bokset en titelkamp mod sydafrikanske Thomas Oosthuizen.

Men med bruddet med kamp-arrangør Mogens Palle hænger den kamp i mere end en tynd tråd.

Kampen skulle have været bokset i Brøndby Hallen som del af Danish Fight Nights store mesterskabsgalla med IBF's International-titel på højkant.

Kampen kan dog formentlig ikke gennemføres ved et Palle-stævne, selvom Mogens Palle var lykkelig over at kunne tilbyde Rossing muligheden for et internationalt gennembrud.

- Jeg har længe arbejdet på, at vores ubesejrede danske cruiservægter og højtrangerede VM-aspirant Ditlev Rossing kan opnå en stor sportslig hæder og bringe sig helt op på VM-eliteniveau.

- Og nu har IBF endelig meddelt mig, at Ditlev Rossing helt fortjent er anerkendt som udfordrer til at møde det store sydafrikanske topnavn Thomas Oosthuizen om IBF International-titlen – endda på hjemmebane i Danmark, sagde han om udsigten til kampen.

Ditlev Rossing har bokset 14 kampe som professionel og vundet dem alle, men den seneste kamp ligger så langt tilbage som februar 2020, hvor han i Frederiksberg Hallerne besejrede ukrainske Sviatoslav Svyryd på teknisk knockout.

Ekstra Bladet arbejder på at få en kommentar fra parterne.

Hør andet afsnit Ekstra Bladets nye podcast 'Agenterne' herunder eller i din podcastapp. I afsnittet fortæller vi om Daniel Aggers mange muligheder, da han var på toppen af sin karriere

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.