Comeback-klar Tyson: Kontrakten er klar

Tyson mod Holyfield står som et af de mest legendariske boksebrag gennem tiden; formstærke Tyson melder sig klar på en kamp mere mod rivalen, men planlægger et møde mod et endnu større navn

Det er tydeligt, at Mike Tyson træner med et formål in mente. Video: AP/SNTV

Du kan købe adgang til at se færøsk fodbold lige her

Mike Tyson har den seneste tid trænet gevaldigt op for at komme tilbage i kampform.

Nu hvor den tidligere rival Evander Holyfield også har snøret handskerne og er begyndt træne op igen, har rygterne om en comeback-kamp mellem de to taget til.

For nylig blev han udspurgt, om en velgørenhedskamp kunne komme på tale mellem de to.

- Det ville være for fedt! Kan I forestille jer mig og ham gå i ringen sammen?, sagde han til TMZ Live.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Se også: Rygterne svirrer: Foran chokerende comeback?

Mike Tyson (th.) og Evander Holyfield har mødtes to gange tilbage i 1990'erne og kampen i 1996 blev verdenskendt, da Tyson bed en luns af Holyfields øre. Foto: Gary Hershorn/Ritzau Scanpix
Mike Tyson (th.) og Evander Holyfield har mødtes to gange tilbage i 1990'erne og kampen i 1996 blev verdenskendt, da Tyson bed en luns af Holyfields øre. Foto: Gary Hershorn/Ritzau Scanpix
 

På det seneste har der floreret videoer af både Tyson og Holyfield i fuld færd med intens træning.

Særligt videoerne af en formstærk Tyson har slået igennem og pustet godt og grundigt til rygterne om en retur for den legendariske bokser.

Ikke mindst fordi han i en af videoerne stopper op, kigger på kameraet og siger 'jeg er tilbage', som ikke kan tolkes på mange andre måder.

- Jeg er i god form. Jeg har det virkelig godt!, sagde Tyson ligeledes til det amerikanske medie, der også spurgte ind til, om en kamp mod MMA-kæmperen Tito Ortiz kunne komme på tale.

- Jeg vil kæmpe mod hvem som helst, svarede Tyson.

Du kan se en træningsvideo af Mike Tyson øverst i artiklen.

Tyson og Holyfield troppede op sammen op til kampen mellem Deontay Wilder og Tyson Fury i februar. Foto: Joe Camporeale/Ritzau Scanpix
Tyson og Holyfield troppede op sammen op til kampen mellem Deontay Wilder og Tyson Fury i februar. Foto: Joe Camporeale/Ritzau Scanpix

Tyson, der senest gik i ringen i 2005, understreger dog, at en potentiel kamp skal samle penge sammen til et velgørende formål, og at en kamp mod Holyfield virkelig kunne gøre en forskel.

- Hør her, der er mange mennesker derude, som har brug for hjælp og sådan en kamp kunne hjælpe mange med de behov, siger han til TMZ.

Evander Holyfield gik senest i ringen mod danske Brian Nielsen i 2011, da 'The Real Deal' var på besøg i Danmark og Koncerthuset, der lagde scene til kampen.

Der er endnu ikke meldt noget officielt ud om et comeback-opgør for nogen af de to giganter, men der har været alternative bejlere til en tur i ringen med Tyson.

Og til rapperen Lil Waynes 'Young Money Show' siger Tyson, at en modstander bliver annonceret i den kommende uge, og at alle bliver chokerede, når de hører, hvem det bliver.

- Vi har mange folk. Hør her, vi har så mange, der vil op mod ham her, siger bokselegenden.

Diego Maradona skaber sig på lægterne under VM i Rusland i 2018. Foto: Ritzau Scanpix. Sport og Spil Her er de største kokain-skandaler i sportens verden

- Vi taler med folk, vi gør forretninger med folk lige nu. I kommer ikke til at fatte navnene, når de bliver offentliggjort. Senere på ugen har vi kontrakten klar, lyder det fra Tyson, som i sine velmagtsdage var kendt som den ondeste og mest frygtede mand på planeten.

Hovedparten af pengene fra en comeback-kamp skal gå til velgørenhed, fastslår den 53-årige amerikaner. 

- Jeg har det bedre end nogensinde i mit liv. Gud har været nådig. Jeg arbejder på livet løs, jeg ser godt ud. Yo Wayne, jeg vejer 230 nu (amerikanske pund, hvilket er 104 kg, hvilket er fem kg lavere end hans gamle kampvægt, red.)

- Jeg gør mig klar, jeg er bare klar til at hjælpe nogle mennesker, som er mindre heldige end mig. Jeg vil lave den her velgørenhedsevent, siger han.

Mike Tyson har den seneste tid lagt op til et comeback til boksning, 15 år efter sin seneste kamp. Foto: Steve Marcus/Ritzau Scanpix Boksning - 14. maj. 2020 - kl. 07:50 - Fornærmelse at gå i ringen med ham

Se også: Mike Tyson tjener kassen på cannabis

Se også: Ren galimatias: - Han er jo færdig

82 kommentarer
Vis kommentarer