Comeback lurer: Tilbudt 300 millioner for tre kampe

Der er trængsel i toppen af sværvægtsklassen, og nu menes Wladimir Klitschko at have fået stort tilbud om revanchekampe mod Anthony Joshua og Tyson Fury

Wladimir Klitschko bed godt fra sig mod Anthony Joshua, og nu er han tilsyneladende blevet tilbudt en revanchekamp. Foto: Reuters/Andrew Couldridge, Ritzau Scanpix
Wladimir Klitschko bed godt fra sig mod Anthony Joshua, og nu er han tilsyneladende blevet tilbudt en revanchekamp. Foto: Reuters/Andrew Couldridge, Ritzau Scanpix

Mens boksningens sværvægtsklasse med tre aktuelle topnavne venter på at få kåret sin næste konge på tværs af alle forbund, rygtes en af de i enhver henseende tunge drenge på vej tilbage som udfordrer.

Wladimir Klitschko runder godt nok de 43 år om et par uger, men alder er som bekendt ingen hindring for comebacks i den sport, og penge kunne også denne gang blive en driver.

Ukraineren skulle således være blevet tilbudt 35 millioner pund (over 300 millioner kroner) for at skrive kontrakt med den globale streamingtjeneste DAZN og stillet to revanchekampe mod Anthony Joshua og Tyson Fury i udsigt.

Klitschko sluttede sin karriere med nederlag mod begge og senest mod Joshua, der foran 90.000 tilskuere vandt på teknisk knockout i 11. omgang i Wembley i april 2017. Halvandet år tidligere tabte han på point til Fury i sin næstsidste kamp.

Klitschko tager imod en højrehånd fra Joshua på Wembley. Foto: Reuters/Andrew Couldridge, Ritzau Scanpix
Klitschko tager imod en højrehånd fra Joshua på Wembley. Foto: Reuters/Andrew Couldridge, Ritzau Scanpix

Ukraineren havde såmænd også briten i gulvet undervejs. Foto: Reuters/Andrew Couldridge, Ritzau Scanpix
Ukraineren havde såmænd også briten i gulvet undervejs. Foto: Reuters/Andrew Couldridge, Ritzau Scanpix

Joshua sidder aktuelt på bælterne hos WBA, WBO og IBF og sætter dem på spil mod Jarrell Miller i Madison Square Garden den 1. juni, mens amerikaneren Deontay Wilder forsvarede sit WBC-bælte mod Tyson Fury sidste år.

Kontraktudspillet skulle garantere Klitschko i alt tre kampe og samtidig gøre ham til ambassadør for det fremstormende firma i lighed med navne som Jose Mourinho, Cristiano Ronaldo og Neymar, skriver The Sun.

Ukraineren meldes i fin, fysisk form og et comeback har længe flydt på rygtestrømmen.

DAZN har i forvejen Joshua i tv-stalden, mens Deontay Wilder i mange år har tilhørt Showtime, og for nylig annoncerede ESPN en stor kontrakt med Fury.

Det landskab antyder, at det kan blive svært at arrangere indbyrdes kampe mellem de tre toprivaler, og det kan altså danne afsæt for et comeback til Klitschko, der vandt 53 af sine 65 sejre før tid.

Se også: Grim ordkrig før boksebrag

Se også: Lander kæmpe million-aftale - men der er ét problem

Efter den uafgjorte kamp forlanger alle en ny. Foto: AP Boksning - 2. dec. 2018 - kl. 11:11 Dansk bokseekspert: Nu SKAL vi have omkamp og en finale

16 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere