Danmarks første verdensmester siden Kessler: Her er fremtidsplanerne

- Vi arbejder på at få Dina Thorslunds VM-kamp mod Fatuma Zarika til Danmark til sommer, siger promotor Kalle Sauerland

TV: Se sidste omgang fra Dina Thorslund kamp, hvor hun vandt WBC-titlen.

En stor bule ved højre øje efter et sammenstød med sin 50-årige modstander, Alicia Ashley, var det synlige bevis på, at Dina Thorslund måtte slide hårdt for at opnå en ny titel.

Men da hun smilende sad til pressemødet efter karrierens hårdeste kamp, havde anstrengelserne været det hele værd. For hun vandt og er nu interim verdensmester i super bantamvægt hos et af de store forbund – WBC.

24-årige Dina Thorslund blev den første danske verdensmester, siden Mikkel Kessler i 2012 vandt WBC-titlen over Brian Magee.

For Dina Thorslund betyder det mindre, at titlen som verdensmester kun er til låns. Der er tale om en interim titel, fordi den forsvarende verdensmester, Fatuma Zarika, for tiden er skadet. Derfor fik Thorslund og Alicia Ashley mulighed for at bokse om titlen med betingelsen, at vinderen møder mesteren efterfølgende.

Nu skal Thorslund så møde kenyaneren i en kamp, som WBC har dikteret til at blive bokset inden 28. maj.

Team Sauerland har ingen planer om at sende danskeren til Nairobi for at bokse mod Zarika.

- Vi vil arbejde målrettet for at få kampen til Danmark. Vi håber og tror, det er realistisk. Vi tror, kampen kan bokses inden juli, konstaterede promotor Nisse Sauerland.

Dina Thorslund vandt på point over Alicia Ashley og er nu interim verdensmester. Foto: Claus Bonnerup.
Dina Thorslund vandt på point over Alicia Ashley og er nu interim verdensmester. Foto: Claus Bonnerup.
 

Fik skideballe undervejs
Dina Thorslund vandt hos alle tre dommere - 96-94, 96-94 og 97-93 – men måtte slide for sejren.

Grundlaget for sejren blev skabt i starten af kampen, hvor hun vandt de fire første omgange, siden blev det mere jævnbyrdigt, og Ashley tog flere af omgangene efterfølgende.

- Dina fik en skideballe efter syvende omgang. Jeg har aldrig set hende gå ned før. Men det hjalp, for jeg synes, hun vandt ottende og tiende omgang, forklarede Dina Thorslunds træner, Thomas Madsen, der tidligere var hendes kæreste.

Blev for passiv
For Dina Thorslund blev opgaven mod Alicia Ashley karrierens største udfordring. Selv om jamaicaneren er verdens ældste kvindelige bokser, var hun klog og smart.

- Hun kørte sit eget spil undervejs. Teknisk var hun en dygtig bokser. Jeg lærte en hel masse af den her kamp, men jeg blev for passiv undervejs og må erkende, at noget af kampen kom til at foregå på hendes præmisser, analyserede Dina Thorslund, der ser frem til den næste udfordring om et par måneder.

- Jeg glæder mig til at møde Fatuma Zarika, der ikke er så teknisk som Ashley. Hun går meget fremad, og jeg er sikker på, vi får en god kamp, smilede Dina Thorslund, der efter sejren hen mod midnat gjorde klar til at fejre den ude i Struers natteliv.

- Jeg skal hjem i bad, have et par høje hæle på fødderne, og så skal jeg ud at takke alle de lokale for den opbakning, jeg fik. Jeg kan slet ikke takke nok for den fantastiske støtte, smilede hun.

Alicia Ashley skulle bruge lidt tid, før hun kom ind i kampen. Men hun gav Thorslund kamp til stregen. Foto: Claus Bonnerup.
Alicia Ashley skulle bruge lidt tid, før hun kom ind i kampen. Men hun gav Thorslund kamp til stregen. Foto: Claus Bonnerup.
 

Se også: Dina er ny verdensmester: 'Bedre end at føde et barn'

Se også: Fra fjervægt til overvægt: Stjernen er SLET ikke til at kende

Mogens Palle har ikke meget til overs for sin kollega, Allan Vester. Foto: Jakob Jørgensen Boksning - 13. feb. 2017 - kl. 22:31 Mogens Palle i voldsomt modangreb: Hvad fanden ved han om boksning?

kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen