Dansk bokser vandt stor titel: Tvunget til ny kamp

Enock Poulsen vandt europamesterskabet, men hans modstander klagede over kamplederen og får nu en ny kamp

Enock Poulsen fik en flænge i panden, da hans franske modstander, Franck Petitjean, nikkede ham en skalle. Nu skal de mødes igen. Foto: Lars Poulsen.
Enock Poulsen fik en flænge i panden, da hans franske modstander, Franck Petitjean, nikkede ham en skalle. Nu skal de mødes igen. Foto: Lars Poulsen.
Følg Boksning

Når Enock Poulsen første gang skal sætte sin EBU-titel på spil, skal han møde den samme modstander, som han besejrede ved stævnet 21. april i Frederiksberg Hallerne.

Franskmanden Franck Petitjean klagede således over kamplederen og fik medhold hos EBU, som nu har dikteret en ny kamp mellem de to superletvægts-boksere.

Parterne har nu frem til 23. maj, hvor purseoffer finder sted, til at blive enige om, hvor en ny kamp skal finde sted.

Bliver parterne ikke enige, er det den promotor, der afleverer det største bud, som får lov at arrangere kampen.

- Jeg har intet imod at møde ham igen. Jeg er sikker på, at bæltet også er mit, når vi har været i ringen igen, siger Enock Poulsen til Ekstra Bladet.

Rematchen kommer dog ikke til at finde sted lige med det samme. For Enock Poulsen fik en dyb flænge i panden, da Franck Petitjean nikkede ham en skalle i anden omgang.

Samtidig gik hans skulder delvist af led et par gange. Og det hæmmede ham i ringen mod franskmanden.

- Der kommer til at gå lidt tid, før jeg er kampklar igen. Måske et par måneder. Men jeg er ikke nervøs for at stå foran Petitjean igen.

Enock Poulsen måtte slide for sejren 21. april i Frederiksberg Hallerne. Han vandt en smal sejr, men franskmanden fik held til at klage over kamplederen. EBU har nu dikteret en ny kamp mellem de to boksere. Foto: Lars Poulsen.
Enock Poulsen måtte slide for sejren 21. april i Frederiksberg Hallerne. Han vandt en smal sejr, men franskmanden fik held til at klage over kamplederen. EBU har nu dikteret en ny kamp mellem de to boksere. Foto: Lars Poulsen.

- Nu er jeg bedre forberedt og helt klar på, hvordan han skal bokses, siger Enock Poulsen, der i løbet af den kommende tid lægger vejen forbi en læge som skal se nærmere på både skulderen og flængen i panden.

Promotor Bettina Palle er klar til at kæmpe for at få rematchen igen på dansk grund.

- Jeg kan selvfølgelig ikke lade Enock i stikken. Nu må vi se, hvornår kampen kan arrangeres. Han skal jo være skadefri først, siger Bettina Palle.

Enock Poulsen vandt en smal pointsejr om EBU-titlen over Franck Petitjean - 116-113, 114-113 og 114-113. Nu skal de altså mødes igen. Om Enock Poulsen igen får hjemmebane må tiden vise.

Blodet flød, da Enock Poulsen fik en skalle fra sin franske modstander i anden omgang. Foto: Lars Poulsen.
Blodet flød, da Enock Poulsen fik en skalle fra sin franske modstander i anden omgang. Foto: Lars Poulsen.

Det var tydeligt at se, at Enock Poulsen virkede lidt rusten, da han gik i ringen mod franskmanden. Det var således også næsten tre år siden, han senest havde været i ringen. Udover coronaen har haft bremset boksekarrieren, er han blevet knæopereret.

29-årige Enock Poulsen står med 12 sejre i lige så mange kampe som professionel.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Læs også: Sådan kommer du godt fra start i Giro-spillet (+)

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Fronten forstærkes - velkommen til Finland og Sverige

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+