FREDERIKSBERG (Ekstra Bladet): Osama Hadifi har haft travlt på sit job i Danske Bank på det seneste, og det kan have været grunden til, at Valby-bokseren havde stort besvær med Clark Telamonau fra Ghana, der endte med at vinde på point.
Den tætte lille ghaneser sprang lige på Hadifi fra 1. omgangs start og leverede så mange især sugende dybe træffere, at Frederiksberg-bokseren havde nok at gøre med at dække sig.
Derefter arbejdede Hadifi sig ind i kampen og tog ringmidten, hvorfra han forsøgte at skære ringen af og udnytte sin længere rækkevidde.
Hadifi kunne dog ikke rigtig få hul på Telamanou, der var giftig, når han med mellemrum eksploderede i slagserier, som tvang Osama Hadifi baglæns og op i tovene, hvor han flere gange fandt sig parkeret uden løsninger.
Det var Hadifi, der gik fremad det meste af kampen og styrede fra ringmidten, men Telamanou (5-2-1, 1 KO) afleverede så mange især dybe træffere, at sejren på 59-55, 58-56 og 57-57 virkede ok, omend 59-55 virkede hårdt.
Med nederlaget har 30-årige Osama Hadifi (11-2, 11 KO) efter 11 KO-sejre i sine første 11 kampe tabt sine seneste to og må tilbage i træningslokalet og justere på boksningen.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.