Dansk VM-håb varsler krig

Ditlev Rossing skal efter problemer med hånden vise, at han stadig fortjener øgenavnet 'D-Struction' til Danish Fight Night lørdag aften

Ditlev og Sviatoslav Svyryd poserer for kameraerne efter indvejningen. Foto: Stine Tidsvilde
Ditlev og Sviatoslav Svyryd poserer for kameraerne efter indvejningen. Foto: Stine Tidsvilde

Se Danish Fight Night 1. februar med Sarah Mahfouds VM-brag og syv andre profkampe. Køb adgang lige her

Handskerne skal på igen lørdag aften for Ditlev Rossing, der er tilbage i ringen til Danish Fight Night efter en længere skadespause.

Kampen vil være afgørende for, om den ubesejrede dansker for alvor kan få karrieren på fode igen, efter en operation i venstre hånd tvang ham til at takke nej til tilbud om VM-kampe over vinteren.

Rossing har vundet samtlige af sine 13 professionelle kampe, otte på knockout. I en alder af 25 er den Skive-fødte cruiservægtbokser ved at være i sin bedste alder, hvor bæltedrømme for alvor kan blive til virkelighed. Hvis alt går, som det skal.

Forud for aftenens comeback var det en selvsikker Rossing, som Ekstra Bladet fangede til fredagens indvejning i Frederiksberg-Hallen.

- Jeg skal ind at vise, at de bare skal ringe igen, så jeg forhåbentlig kan få en VM-kamp snart. Jeg skal vise, at jeg er fuldstændig klar til at gå ind og lave et show og få ham ud af ringen hurtigt, siger Rossing.

Og der bliver smæk for skillingen, når han skal over for den ukrainske hard-hitter Sviatoslav Svyryd, lover det danske VM-håb.

- Gameplanen er meget let og kan egentlig staves med fire bogstaver. Der bliver krig. Det er sådan set simpelt nok, proklamerer D-Struction.

Møder mystisk ukrainer
I det modsatte står med Sviatoslav Svyryd en ubehagelig modstander, der i sine kun otte professionelle kampe har vist sig som en lidt af en løs kanon. Bokseren fra østukrainske Kharkiv er stadig indhyllet i en vis mystik.

Hvad man kan sige med sikkerhed om ham, er, at han er aldrig blevet stoppet før tid i karrieren. Fem af de otte kampe er blevet vundet, fire af dem på knockout, og Svyryd har tidligere vist tænder ved at slå den ubesejrede tysk-afghaner Shokran Parwani ud i fjerde runde af deres opgør i 2017.

Med til at forstærke indtrykket af uforudselighed er, at den sejr imidlertid ikke er inkluderet i hans kampstatistik. Svyryd blev nemlig efter opgøret taget af dopingkontrollen med nogle ikke helt lovlige substanser i kroppen. Det er dog ikke noget, Rossing har gjort sig for mange tanker om.

- Det har været lidt specielt, for vi har ikke kunnet finde så meget på ham. Men det er jeg egentlig heller ikke så optaget af. Jeg fokuserer på min egen plan.

Den opererede venstre hånd blev først meldt klar af lægerne til at hilse på sandsækkene i slutningen af december. Det har påvirket forberedelserne til kampen, men tror man nævens ejermand, så er der absolut ingen skavanker at berette om længere.

- Min hånd er fuldstændig klar igen. Nu ved jeg ikke, om jeg slår ham ud med venstre eller højre, men han kan få det, som han vil have det.

For at få kampen hurtigt overstået, har Rossing blandt andet fløjet den amerikanske sværvægtsbokser Sherman Williams ind, som han har trænet med i fire år.

Kampen er en af otte kampe, som starter klokken 19:00 til Danish Fight Nights VM-galla i Frederiksberg-Hallen.

Sejrssikker dansker, der vil i gang med at bokse om bælter. Rossing er tidligere jysk mester. Foto: Stine Tidsvilde
Sejrssikker dansker, der vil i gang med at bokse om bælter. Rossing er tidligere jysk mester. Foto: Stine Tidsvilde

Ekstra Bladet sender direkte fra boksestævnet Danish Fight Night lørdag 1. februar fra kl. 19, hvor bl.a. Sarah Mahfoud skal bokse VM-brag. Læs mere her!

I Ekstra Bladet++ kan du også se Brøndby, FCK og AGF i Atlantic Cup.

- Der skal selvfølgelig attitude til, konstaterer Sarah Mahfoud, der med sin træner Sherman Williams ord er blevet en rigtig, selvsikker diva, der retmæssigt tager, hvad der er hendes, nemlig IBF-titlen. Foto: Stine Tidsvilde. Boksning - 1. feb. 2020 - kl. 09:29 Mahfoud-modstander med spøjs detalje til indvejning

Foto: Stine Tidsvilde Boksning - 31. jan. 2020 - kl. 21:01 Sarahs iskolde VM-forberedelse

1 kommentar
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere