Annonce:
Annonce:

Dansker har satset alt: - Ikke råd til at tabe

Den 32-årige bokser Kem Ljungquist er gået all in. Bokseren har selv arrangeret, promoveret og skal selv i ringen mod den schweiziske bokser Benoit Huber i en vaskeægte skæbnekamp

Kem Ljungqvist har bokset 13 professionelle kampe og vundet dem alle - 8 på knockout. Her er det ukrainske Vyacheslav Zhyvotyagin, der blev besejret i april. Foto: Lars Poulsen
Kem Ljungqvist har bokset 13 professionelle kampe og vundet dem alle - 8 på knockout. Her er det ukrainske Vyacheslav Zhyvotyagin, der blev besejret i april. Foto: Lars Poulsen
Annonce:
Følg Boksning

Man kan ikke blæse og have mel i munden på samme tid.

Det har du nok hørt før, men har du hørt, at man ikke kan promote, bokse og være hjemmegående far på samme tid?

32-årige Kem Ljungqvist har nok hørt det et par gange.

Han skal nemlig bokse om WBC's International Silver-titel fredag 16 september i Nykøbing F. Hallerne til et boksestævne, han selv har skaffet finansiering til, selv har fundet boksere til og selv har stablet på benene.

- Jeg har skullet tage mig af min etårige søn derhjemme, imens jeg også i tidsrummet 8-16 skal være forretningsmand. Og så skal jeg selv træne op til kamp.

- Jeg er okay tilfreds med, hvad det er blevet ind til videre. Der kan nå at ske meget, jeg kan nå at gå ned med flaget, gå ned med stress flere gange, inden stævnet bliver afholdt.

Annonce:

Den danske bridgervægter skal bokse på hjemmebane i Nykøbing Falster mod den schweiziske bokser Benoit Huber. Ifølge Ljungquist er der ikke de store penge i arrangementet, men det er det, der kommer efter stævnet, der driver ham.

- Det er mig, der bokser, og det er mig, der betaler. Jeg har ikke nogen økonomisk gevinst i det her. Indtil videre har det kun kostet mig penge.

- Grunden til, at jeg lægger pengene i det, er, fordi den store kamp er lige om hjørnet, siger han med adresse til en titelkamp om en af WBC's mere interessante titler.

Boksestævnet blev annonceret i juli. Først skulle Ljungqvist bokse mod sydafrikaneren Chris Thompson, der måtte trække sig, da denne fik konstateret brok. En aflysning, der ramte Ljungqvist lige i mellemgulvet.

- Der rammer jeg godt nok bunden - det er en kæmpe mavepuster, jeg modtager

- Jeg kunne godt have valgt at udskyde det, men jeg følte bare ikke, at det var en mulighed, fordi jeg så det som et nederlag, hvis jeg havde gjort det.

Med under en uge til kampen, er der stadig lidt nerver at spore hos Kem Ljungquist, inden han skal i ringen til sin skæbnekamp mod Benoit Huber.

Annonce:

- Jeg vinder selvfølgelig, det skal jeg. Der er ikke nogen tvivl, det skal jeg.

- Jeg har simpelthen ikke råd til at tabe, konstaterer han.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette har spillet magtbingo hele sit liv
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: