Deontays klar til bokse-brag efter dommedags-slag

Luis Ortiz lignede en vinder, indtil Deontay Wilder med ét slag tæskede sin modstander i gulvet

Deontay Wilder brøler sig glæde ud efter at have vundet over Ortiz. Foto: Ethan Miller/AFP/Ritzau Scanpix
Deontay Wilder brøler sig glæde ud efter at have vundet over Ortiz. Foto: Ethan Miller/AFP/Ritzau Scanpix

Det eneste det kræver er ét godt slag.

Sådan må Deontay Wilder have tænkt undervejs i kampen mod Luis Ortiz natten til søndag dansk tid.

I seks omgange var WBC-mesteren i så alvorlige problemer, at det lignede et nederlag. Hans første i karrieren i så fald.

Men et godt slag kan ændre alt.

Og et godt slag ændrede rent faktisk alt.

I 7. omgang ramte han sin modstander så perfekt, at alle forrige runders problemer med ét forsvandt som dug for solen.

Ud af det blå kom højrenæven stormende gennem luften og ramte Ortiz så godt, at cubaneren røg i tovene. Først da kamplederen Kenny Bayless nåede til ti, var han på benene.

Den tidligere top-gymnast Verona van de Leur har haft otte lykkelige år i pornobranchen. Privatfoto Anden sport - 6. nov. 2019 - kl. 23:21 Porno blev gymnastik-stjernes redning

Men det var ikke nok. Bayless vinkede afværgende med armene og stoppede dermed opgøret i MGM Grand Garden Arena i Las Vegas.

- Det er let at se, hvorfor ingen andre sværvægter har lyst til at møde Ortiz. Han er stærk og bevæger sig strategisk godt. Jeg blev nødt til at lege lidt med ham og se ham an i forskellige positioner. Mit intellekt er meget højt, om end jeg sjældent får kredit for det. Jeg fandt omsider den rette position, tog en beslutning og ramte ham, fortalte Wilder til pressen efter kampen.

Foto: Ethan Miller/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Ethan Miller/AFP/Ritzau Scanpix

Foto: Ethan Miller/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Ethan Miller/AFP/Ritzau Scanpix
 

Foto: Steve Marcus/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Steve Marcus/AFP/Ritzau Scanpix

Foto: Ethan Miller/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Ethan Miller/AFP/Ritzau Scanpix
 

Og dermed fik han også vist omverdenen, hvorfor han er så voldsomt ubehagelig at stå overfor i ringen. 34-årige Deontay Wilder er fortsat ubesejret og har nu 41 knockout-sejre i 43 kampe som professionel.

Det var hans tiende forsvar af WBC-bæltet, siden han vandt det i 2015, og nu er der gjort klar til rematchen mod Tyson Fury til februar.

Der har været spekuleret vidt og bredt i bokseverdenen over, at Wilder valgte at tage udfordringen fra Ortiz op. Det var ikke nødvendigt, da Tyson Fury-kontrakten var underskrevet.

Se også: Formel 1-konge gør det igen: Scorer alt for ung model

Det blev set som unødvendigt og sågar smådumt af Wilder med tanke på, at han jo kunne tabe kampen. Godt nok den første i karrieren i så fald. Men der var stadig en risiko. Og 40-årige Ortiz viste sig lige præcis så bomstærk og ubehagelig, som Wilder-lejren må have forventet.

De mødtes i foråret 2018, hvor Ortiz også var tæt på at besejre Wilder.

- Ortiz er en af de bedste boksere i verden. Det var derfor, jeg gav ham denne mulighed, sagde Wilder efterfølgende.

Det efter en kamp, hvor Ortiz med en virkelig god teknik syntes at have styr på kampen. Det lykkedes ham at få Wilder op i hjørnet og levere en rækkke venstrehooks. 

- Det her er boksning. Jeg fortalte til alle, at det ville blive ham eller mig. Det ville ikke ende med 12 runder. Jeg forsøgte at komme op (efter slaget), men kamplederen talte lidt hurtigere, end jeg gjorde, kom det fra Ortiz efterfølgende.

- Nu gælder det Tyson Fury-kampen. Det ser ud til at blive i februar, så må vi se, hvordan det går. Efter det går jeg efter en kamp, der kan forene bælterne. Der skal være én mester, et ansigt, et navn. Og det bliver Deontay Wilder.

Deontay Wilder er nu den sjette sværvægtsmester, der har forsvaret sin titel ti gange.

Se også: Hotel-sex med Tinder-date: Nu misser de OL

Se også: Forstyrrende billede: Er han verdens stærkeste barn?

Se også: - Din mor er en luder: Fræk fodboldmor svarer igen

Se også: Mangler tilskuere: Lokker med porno

7 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere