- Der skal meget mere til at overgå mig

Oliver Meng er fuld af selvtillid, og den får det 20-årige stortalent brug for, når han lørdag er tilbage i ringen mod en ubesejret franskmand

Oliver Meng har før optrådt til Danish Fight Night - og det med succes. Foto: Claus Bonnerup
Oliver Meng har før optrådt til Danish Fight Night - og det med succes. Foto: Claus Bonnerup

HUSK du kan se Danish Fight Night lørdag aften i Hillerød her på Ekstra Bladet

Han løb med avisoverskrifterne en vinternat ved midnatstid tilbage sidst i januar i år: ‘Danmarks yngste verdensmester’, lød det.

Simpelthen.

Den dengang 19-årige Oliver Meng beviste, at han ikke var til at spørge med, eftersom han ‘sønderbombede’ sin modstander i karrierens første titelkamp, nemlig den 21-årige Maono Ally, tilbage til hjemlandet Tanzania med en knusende knockout, rapporterede Ekstra Bladet.

Det hårdtslående og lovende boksetalent fra den aldrende promotor Mogens Palles boksestald slog en særlig rekord den dag foran 1200 tilskuere i Nykøbing F. Hallen, da han kæmpede sig til IBF’s jr. super-weltervægts verdensmester-bælte.

En bedrift, som et andet ungt boksetalent, nemlig den bare 18-årige Gilleleje-bokser Oliver Møllenberg, i sidste weekend foran 1200 tilskuere i Gillelejehallen forsøgte at overgå i en dramatisk og medrivende titelkamp om det ledige WBO jr. super-letvægts verdensmester-bælte, som dog endte uafgjort.

Meng bokser lørdag aften. Foto: Jonas Olufson
Meng bokser lørdag aften. Foto: Jonas Olufson
 

Netop Oliver og Oliver, altså Meng og Møllenberg, har tidligere haft en lille rivalisering kørende i amatør-tiden, hvor de to unge boksere bl.a. mødtes i finalen til Sjællandsmesterskaberne for to år siden.

En kamp, hvor Meng besejrede Møllenberg med dommerstemmerne: 5-0.

- Ja, dengang fik han tæsk, smågriner Oliver Meng.

- Og jeg er da stadig den yngste (jr. verdensmester, red.), joker den nu 20-årige bokser videre. 

- Men han (Møllenberg, red.) var da tæt på at slå rekorden, vedkender Mogens Palle-bokseren trods alt.

- Jeg har fuld respekt for Oliver. Det er bare fedt, at der kommer nogle ‘VM’-kampe til os allesammen. Men jeg har trods alt stadig rekorden, og det er da fedt! tilføjer Meng til sidst, så man nærmest kan fornemme det skæve smil på Gedser-knægtens læber over telefonen.

- Kan man opfatte det som en lille, indirekte stikpille fra en tidligere rival, at han skulle toppe din bedrift?

- Ja, det var vel for at toppe mig, men der skal sgu meget mere til, må jeg sige, svarer Oliver Meng med et lille grin.

- Det er da stadig fedt at have rekorden, men havde Møllenberg vundet, så havde jeg da også sagt tillykke til ham - og ment det lige fra hjertet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

 

Oliver Mengs hænder bliver sat på arbejde igen denne lørdag i Hillerød. Foto: Per Rasmussen
Oliver Mengs hænder bliver sat på arbejde igen denne lørdag i Hillerød. Foto: Per Rasmussen
 

De to boksere endte engang sågar i klammeri med hinanden, da de efter indvejningen blev bedt om at nedstirre hinanden til ære for de fremmødte, inden Sjællandsmesterskabs-finalen.

Men der er ikke ondt blod mellem de to talenter, forsikrer Oliver Meng. Skubberiet var planlagt.

- Ja, der blev lavet lidt show dengang for at promovere kampen. Men der er ikke noget ondt blod mellem os. 

- Selvfølgelig er vi rivaler fra amatør-tiden … Men nu er vi i to vidt forskellige vægtklasser, ellers ville det da være fedt, hvis man kunne lave sådan en kamp - og så havde der nok været ondt blod, driller Meng.

- Det kan jo være, at Møllenberg rykker en vægtklasse op?

-  Jamen, hvis han har mod på det, så skal han da gøre det. Jeg vil gerne møde ham igen. Jeg fik jo en rimelig klar sejr sidst. Jeg har da selv tænkt på det: Det ville være fedt, hvis vi kunne møde hinanden igen som professionelle. Et rigtigt danskeropgør. Men det er jo svært, når han er nede i den der tøse-vægtklasse, siger Oliver Meng.

Du kan se Oliver Mengs kamp mod franske Jordan Neveux lørdag aften her på sitet, når Ekstra Bladet sender direkte tv fra hele Danish Fight Night.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

På programmet

IBF Interkontinental-mesteren i fjervægt, nemlig den 30-årige fjervægter Sarah Mahfoud (8-0, 3 KO's), førsteudfordrer til VM-tronen hos IBF, skal i en 'tune up-kamp' forsøge at gøre kål på Enerolisa De Leon (5-2-2, 2 KO's) fra Den Dominikanske Republik.

En særlig sidste VM-test, inden Sarah Mahfoud efter planen skal bokse en interim VM-kamp mod den argentinske verdensmester Brenda Karen Carabajal. Den 30-årige Mahfoud bokser på hjemmebane i FrederiksborgCentret i Hillerød lørdag aften.

Den 20-årige IBF jr. verdensmester og ubesejrede Oliver Meng (6-0, 3 KO's) møder lørdag den 30-årige ligeledes ubesejrede franskmand Jordan Neveux (8-0, 4 KO's).

Danish Fight Night-stævnet indledes med fem udvalgte amatørkampe fra HSK Box Cup-turneringen med nogle af Danmarks bedste boksere fra bl.a. super-sværvægts-klassen.

31-årige Kevin Conboy kunne hverken spise eller sove i perioden efter, at han opdagede, hvordan hans samarbejdspartner og svoger havde svindlet med millioner af kroner i Kevins selskaber. Foto: Ernst van Norde. Tæt på Superligaspiller svindlet for millioner: Jeg har overvejet at tage livet af mig

Brøndbys fodbolddirektør, Carsten V. Jensen, har en idé eller to til, hvordan klubben kan 'optimere forretningen'. Foto: Jonas Olufson Sport og Spil - Mukhtar skulle være solgt for 70 millioner kroner

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere