Det er slut: Dansk topnavn bekræfter karrierestop

Den danske fjervægter Dennis Ceylan bekræfter søndag over for Ekstra Bladet, at han indstiller karrieren som professionel bokser efter lørdagens voldsomme knockout-nederlag

Dennis Ceylan bekræfter søndag til Ekstra Bladet, at han stopper karrieren som professionel bokser. Foto: René Schütze
Dennis Ceylan bekræfter søndag til Ekstra Bladet, at han stopper karrieren som professionel bokser. Foto: René Schütze

Se også: Uhyggeligt knockout: Dansker sejler rundt

Se også: Sandhedens time: Det er alt eller intet!

Det var sandhedens time for den danske fjervægter Dennis Ceylan lørdag aften i Struer ved Team Sauerlands Nordic Fight Night-stævne. Da den 29-årige Aarhus-bokser trådte op i ringen for at møde sin modstander, den spanske mester Jesus Sanchez, var det alt-eller-intet.

En sejr kunne muligvis have åbnet døren op til endnu en EM-kamp eller et revanche-opgør mod englænderen Josh Warrington, som i dag dominerer divisionen efter sejre over stærke navne som Lee Selby og Carl Frampton.

Og et nederlag ville omvendt have store konsekvenser, havde den teknisk stærke dansker allerede bebudet efter fredagens indvejning: nemlig en afklaring på karrieren som professionel bokser.

Et karrierestop.

EU fjervægts-titlen var på spil for de to kombattanter, da gongongen ringende til 1. omgang og kamp-dommeren sagde: ‘Boks!’. Og samtlige tilskuere i Struer Hallen blev budt på vild og voldsom klasse-boksning, der i sandhed var en EM-duel værdig. Jesus Sanchez, en spansk fjervægter, som Dennis både tidligere har sparret med og tabt til, sprang ud af sit ringhjørne som et vildt dyr!

Og selvom den tidligere danske europamester i starten virkede en anelse overrumplet over spanierens aggressive tilgang, så bød hjemmebane-favoritten også selv på teknisk snilde og heftige kombinationer, som gik rent ind.

Stævnets vel nok vildeste og mest medrivende bokse-opvisning endte desværre med et dansk nederlag på teknisk knockout, da Dennis blev slået omkuld på kanvassen og efterfølgende sejlede rundt i ringen, inden den finske kamp-dommer afbrød opgøret midt i 5. omgang - en forsvarlig og klog beslutning, selvom Dennis virkede en anelse oprørt og frustreret over kendelsen.

Dagen derpå bekræfter Dennis Ceylan over for Ekstra Bladet, at opgøret mod Jesus Sanchez lørdag den 19. januar i Struer var den sidste optræden i bokseringen som professionel bokser.

Den tidligere EBU-titelindehaver i fjervægt ønsker ikke at udtale sig, men forklarer, at det er en lettelse for ham, at der endelig er kommet en afklaring på hans karriere og at han ganske enkelt ikke har det i sig længere.

Artiklen fortsætter under billederne

Sådan så det ud lørdag aften, da Dennis Ceylan blev smadret i gulvet og sejlede rundt på benene. (Fotos René Schütze)

Lørdag omkring midnat efter Dina Thorslund succesfulde titelforsvar var det en imponeret, men samtidig også ærgerlig Nisse Sauerland, der desværre heller ikke rigtig så andre muligheder end et karrierestop for sin danske fjervægter:

- Det var en vild kamp. 2. omgang var måske den bedste omgang, jeg har set live i lang, lang tid. Dennis blev ramt, og Sanchez blev ramt. Jeg brød mig naturligvis ikke om afslutningen … Det gik ikke rigtigt til … Dommeren skulle have stoppet kampen noget før, sagde den tyske promotor Nisse Sauerland til Ekstra Bladet, der på det tidspunkt ikke selv var klar over, om TKO-nederlaget var ensbetydende med et endegyldigt karrierestop for Dennis.

- Dennis har brug for at se sig selv godt og grundigt an i spejlet … Siden kampen mod Ryan Walsh (Dennis’ EBU-sejr, red.) har han ikke rigtig været sig selv. Ikke et ondt ord om Jesus Sanchez, men Dennis ville for bare nogle få år siden have tørret gulv med ham på kanvassen i stedet.

- Dennis skal kigge sig selv i spejlet og sige: ‘Hvad har jeg gjort forkert? Hvad har ændret sig i mit liv? Er jeg blevet ældre? Har jeg mistet gejsten og gnisten? Har jeg ikke trænet hårdt nok? Har jeg levet sundt nok?’. For han er jo ikke så gammel endda - 29 år. Men han har haft en lang og flot amatørkarriere og en masse store professionel kampe. Der er ikke nødvendigvis bokse-pensionsalderen, men hvis han spurgte mig, ville mit råd være, at han skulle stoppe karrieren - og det gør virkelig ondt at sige det.

- Jeg har været med ham siden dag ét, og jeg har altid villet ham det bedste. Dennis har haft en flot karriere - han har været europamester og kæmpet mod Josh Warrington, som ingen i sin vildeste fantasi havde troet ville slå både Frampton og Selby. Og at Dennis taber til ham er der ingen skam i.

- Kunne han have opnået mere i sin karriere? Ja, det tror jeg. Han havde talentet til at gå hele vejen - så at det ender sådan her er selvfølgelig også frustrerende. Men sådan ender det ofte for talentfulde boksere. Men Dennis kan sige til sig selv, at han har været europamester, og det er der ikke mange danske boksere, der kan bryste sig af, slutter Nisse Sauerland.

Artiklen fortsætter under billederne

Tidligere i karrieren var der mere tiltro fra Nisse Sauerland til Dennis Ceylan. Foto: Jakob Jørgensen
Tidligere i karrieren var der mere tiltro fra Nisse Sauerland til Dennis Ceylan. Foto: Jakob Jørgensen

Dennis Ceylan, som han så ud tilbage i 2015. Foto. Ernst van Norde/Polfoto
Dennis Ceylan, som han så ud tilbage i 2015. Foto. Ernst van Norde/Polfoto

Se også: Palle revser håndbold: - Hvor er den sportslige værdi?

Se også: Mogens Palles mareridt: Har tabt millioner på kærligheden

Dennis Ceylan er tidligere EBU europamester, og han har kæmpet i en VM-eliminator mod englænderen Josh Warrington, der i dag dominerer divisionen. Den danske fjervægter opnåede 19 sejre (8 på knockout), 3 nederlag og 2 uafgjorte kampe.

Ceylan sikrede sig i sin amatørkarriere deltagelse ved OL i 2012 som bantamvægter. Det var første gang siden 1996, at der var dansk repræsentation i boksning ved OL. Aarhus-bokseren har igennem hele sin karriere været trænet af Frank Holm.

Se også: Danmarks nye stjerne: Var på landsholdet i anden sportsgren

Se også: Veteran udfordrer bokse-playboy: Få ham tilbage i ringen!

Professionel boksning i KB-hallen. 5.kamp. Jan Devos, Holland. Tom Bogs, Danmark. Foto: Erik Gleie Sport og Spil Husker du Tom Bogs, brødrene Bredahl og Jesper D? Sådan gik det alle de danske europamestre i boksning

Tatoveringen på Daniel Heinzes overarm fortæller meget om hans egen kriminelle historie, før han fandt en redningsplanke i bokseringen. For andre er turen gået den anden vej, og dommene er mange. Foto: Jakob Jørgensen Sport og Spil Mord, misbrug, vold og voldtægter: Danske prof-bokseres Hall of Shame

Danske Mahdi Jallaw mod Mohammed Hossein Mirazaei Werzaneh fra Finland. Foto: Thomas Sjørup Sport og Spil Hvem er den nye Kessler? Her er de ti bedste bud

37 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere