Drama om mystisk sprøjte før 'årtusindets kamp': Boksestjerne afviser snyd

Floyd Mayweather Jr. er kommer i modvind på grund af en indsprøjtning med vitaminer før braget mod Manny Pacquiao

En indsprøjtning før kampen mod Manny Pacquiao har skabt kæmpe debat i USA. (Foto: AP)
En indsprøjtning før kampen mod Manny Pacquiao har skabt kæmpe debat i USA. (Foto: AP)

Man kan sige meget om Floyd Mayweather Jr, men der er mindst tre ting, hvor han hører til blandt det ypperste planeten kan præstere.

Først og fremmest kan han bokse, hvilket en rekordliste på 48 sejre af 48 mulige og sammenligninger med sportens allerstørste navne fra Rocky Marciano og Muhammed Ali vidner om.

Han er også ferm til at fylde bankkontoen med knitrende dollars, og råder angiveligt over en privat formue på rundt regnet 2,7 milliarder kroner.

Og så kan manden, de kalder 'Money', skabe overskrifter.

Men de seneste havde boksestjernen nok helst været foruden.

For forsøge han at skjule noget, da han inden 'årtusindets største kamp' mod Pacquiao i Las Vegas modtog en indsprøjtning med vitaminer og natriumklorid-præparatet saline?

Se også: Mayweather før rekordkamp: Modstander er ikke et let offer

Ifølge forfatteren og boksejournalisten Thomas Hauser brød indsprøjtningen, der blev givet før kampen, nemlig det internationale antidoping-agentur, WADA's, retningslinjer.

- I begyndelsen af marts præsenterede USADA (det amerikanske antidoping-agentur, red.) Pacquiao-lejren for en kontrakt, der tillod test-agenturet at tillade en undtagelse af tilbagevirkende terapeutisk brug for begge boksere i tilfælde af, at en bokser testede positiv for et ulovligt stof, skriver Hauser.

Mayweather modtog sådan en undtagelse efter kampen.

Men ansatte fra USADA, der udsatte Mayweather for et dopingtjek efter indvejningen 'fandt bevis for, at der var udført en indsprøjtning', hævder Hauser videre.

Den kontroversielle information har undgået den store opmærksomhed indtil onsdag, hvor Bob Bennett, der er administrerende direktør for Nevadas sports-kommission udtalte, at USADA aldrig oplyste overfor kommissionen, om indsprøjtningen faktisk blev givet foran antidoping-agenterne.

Se også: Dav igen! Patrick forærede Rudy en hadegave

Mayweather har tidligere oplyst, at han fik indsprøjtningen for at modvirke dehydrering, men USADA gav først tilladelse til indsprøjtningen med tilbagevirkende kraft 18 dage efter kampen og 19 dage efter testen.

Derfor bliver USADA nu kritiseret for at være for lemfældige med tilladelserne, men hovedpersonen Floyd Mayweather Jr. afviser torsdag at have gjort noget forkert, ligesom USADA også afviser, at verdensmesteren har brudt nogle regler.

- Som det allerede er blevet bekræftet af USADA, så brød jeg ikke nogle regler - hverken Nevadas eller USADA's regler for dopingtests. Jeg følger - og har altid fulgt - deres regler, der er den gyldne standard indenfor dopingtests, siger han.

- Jeg er meget stolt af at være en ren atlet, og den sag vil jeg fortsætte med at føre, siger Mayweather, som understreger, at han selv har været med til at hæve test-niveauet.

- Lad os ikke glemme, at det var mig, der for seks år siden insisterede på at hæve niveauet omkring alle mine kampe, fastlår han.

Imens fortsætter diskussionen, for der er tilsyneladende ikke sammenhæng mellem reglerne hos WADA og USADA.

For ifølge Thomas Hauser var den indsprøjtning, USADA tillod, ikke i overenstemmelse med WADA-reglementet, som USADA ellers skal følge.

Hos WADA er så store indsprøjtninger som den, Mayweather modtog, forbudte, fordi de kan maskere brugen af andre potentielt ulovlige stoffer.

I Manny Pacquiaos lejr undrer filippinerens folk sig over forløbet.

- Jeg synes, at det forekommer ironisk. Vi forsøgte at få en indsprøjtning, der var helt lovlig inden kampen, og kommissionen smadrer os. Og nu kommer denne sag med Mayweather siger Pacquiaos rådgiver, Michael Konz, til ESPN.

Se også: Fury i Twitter-krig før VM-brag

Han vil dog ikke forfølge sagen af frygt for at lægge sig ud med magthaverne i for profboksningen så vigtige Las Vegas.

- Vi vil gerne bokse i Las Vegas igen, så jeg har ikke lyst til at sige så meget, men det er usædvanligt, og det blev aldrig oplyst til os indtil længe efter kampen, konstaterer Koncz, som har et frækt forslag til at løse den penible sag.

- Måske ville det bedste, Floyd kunne gøre være at give Manny en ny kamp. Men vi er i chok, det burde ikke være sket, siger han.

Det er der dog næppe nogen chance for kommer til at ske.

I hvert fald har Mayweather bebudet, at kampen mod Andre Berto, der bokses natten til søndag på MGM Grand i Las Vegas, bliver karrierens sidste.

Vildt blær: Her træner 'Money' med masser af kontanter: 

10 kommentarer
Vis kommentarer