Dramatisk knock out: Slået i gulvet i 12. omgang

Blot 98 sekunder før kampens slutning slog Demetrius Andrade den ubesejrede Willie Nelson i gulvet. 'Han pressede mig til grænsen' lød det efterfølgende fra vinderen

Willie Nelson kom ud for et sandt stormvejr i afslutningen af lørdagens opgør mod Demetrius Andrade, der stoppede sin modstander på knockout i 12. omgang. (Foto: Viasat)
Willie Nelson kom ud for et sandt stormvejr i afslutningen af lørdagens opgør mod Demetrius Andrade, der stoppede sin modstander på knockout i 12. omgang. (Foto: Viasat)

Fire gange skulle Willie Nelson (25, 3, 1, 15 KO) en tur i gulvet, før dommer Dick Pakozdi stoppede kampen.

Alligevel var det langt fra en kedelig kamp, tilskuerne var vidner til, da Demetrius Andrade (23-0-KO16) og Willie Nelson mødtes i Verona, New York, lørdag aften.

Den tidligere WBO-verdensstjerne, der ikke har været i ringen i otte måneder, imponerede fra start. Efter blot to minutter sendte han Nelson i gulvet første gang og dominerede derefter med det ene sikre angreb efter det andet.

Se også: Stadig rystet efter gigant-knockout?

12 omgange senere kunne 'Booboo' løfte armene i vejret og kalde sig vinder.

- Min reaktionstid er stadig god, og jeg bliver nødt til at sige, at Willie Nelson er en ægte champion. Han pressede mig til grænsen, og fordi han havde så godt et forsvar, blev jeg virkelig nødt til at overveje, hvilke slag der ville virke, fortalte Andrade i følge Skysports til Showtime efter kampen.

Efter sejren har Andrade kun én ting, eller rettere to personer, for øje, nemlig vinder-tvillingerne Jermell og Jermall Charlo, der er henholdsvis WBO World Champion og IBF-indehaver.

Jermall og Jermell Charlo fejrer deres dobbelte triumf i Las Vegas i sidste måned. (Foto: All Over Press)
Jermall og Jermell Charlo fejrer deres dobbelte triumf i Las Vegas i sidste måned. (Foto: All Over Press)
 

- Jeg er stærkere, og mit hold og jeg har fundet ud af, hvad der skal til, for at jeg kan komme op på et højere niveau og lave knock outs som i dag. Jeg er klar til de Charlo-drenge nu, baby, forklarede Andrade.

2 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere